Ifølge faglig koordinator og juridisk chefkonsulent hos Minksekretariatet, Johanne Vagn-Hansen, haster det ikke for alvor med at gøre arbejdet færdig med erstatningsudbetalingerne som følge af Minkskandalen – der efterhånden har 5 år på bagen.
– Jeg har været her i over to år.
Sådan lyder en del af indledningen fra Johanne Vagn-Hansen, faglig koordinator og juridisk chefkonsulent, på et opslag, som hun slog op på LinkedIn i slutningen af maj måned i år. Det i forbindelse med, at Minksekretariatet søgte yderligere medarbejdere til at behandle sagerne om udbetaling af erstatning efter Minkskandalen.
Den startede tilbage i sommeren 2020 under coronanedlukningerne, hvor den daværende regering anført af statsminister Mette Frederiksen og departementschefen Barbara Bertelsen, uden at havde nogen lovhjemmel, besluttede at lukke minkerhvervet i Danmark.
Siden har et af de store spørgsmål være udbetalinger af erstatninger til de ramte minkfarmere, ligesom også dem der indirekte blev ramt af Mette Frederiksen og den daværende regerings lovbrud, kan se frem til udbetalinger fra skatteyderne.
Hvornår arbejdet med udbetalingerne afsluttes, er stadig et meget åbent spørgsmål. Bedømt på opslaget fra Johanne Vagn-Hansen er det tilsyneladende heller ikke ligefrem noget, som administrationen for alvor skynder sig med at færdiggøre.
Således er arbejdet først nu for alvor gået i gang i hendes afdeling:
– I mit team, som blandt andet sidder med de mange forskellige følgeerhverv til minkvirksomheder, er vi først lige begyndt at modtage de egentlige sager med kompensationsudmåling.
Ifølge Johanne Vagn-Hansen foregår arbejdet i den del af Minksekretariatet hvor hun er ansat, i hvad der fremstår som et adstadigt tempo:
– Vi vægter kvalitet rigtigt højt og tilbyder et lidt lavere tempo end mange andre arbejdspladser.
En tilgang der også synes at kunne ses på den forventede sagsbehandlingstid:
– Du kommer til at have en mindre portefølje af sager, og du har hver sag i omkring et halvt år.
I sit opslag slår Johanne Vagn-Hansen fast, at der er særdeles gode muligheder for at tilpasse arbejds- og fritidslivet, hvis man får et job i Minksekretariatet:
– Gode muligheder for hjemmearbejde og flekstid, så du kan hente børnene tidligt fra institution eller få besøg af elektrikeren midt på dagen.
Den markante sagsbehandlingstid skal ses i sammenhæng med, at Minksekretariatet de seneste måneder har været mødt med kritik af netop manglende sagsafslutning. Det næsten et halvt årti efter, at kravene opstod som følge af det ulovhjemlede nedlukning af det danske minkerhverv.

Andre artikler om Minkskandalen
Om ét år er det slut: Så kan Mette F ikke straffes for lovovertrædelser under Minkskandalen
Fødevarestyrelsen forsøgte at skjule dokument–der fastslår at minkkaos kunne være undgået
Medansvarlig for minkskandalen : Scorer alligevel nyt topjob til 1.6 millioner kroner om året
Medansvarlig for Minkskandalen : Scorede alligevel kæmpebonus – oven i sin millionløn

Vær den første til at kommentere