Presset økommune gav gyldne håndtryk i millionklassen efter skandalesager til direktører – og hævede skatten

Del artiklen her:

Selv om den kommunale økonomi havde åbenlyse problemer, har man på Fanø alligevel haft luft i budgettet til at udbetale store fratrædelsesgodtgørelser – selv i forlængelse af en større skandale i forvaltningen.

Økonomien er langt fra, hvad den har været på Fanø. Det kunne blandt andet ses i forbindelse med forhandlingerne om det seneste budgetforlig, hvor valget ifølge fremlæggelsen på et borgermøde stod mellem nedskæringer indenfor blandt andet ældreområdet – eller at hæve skatten.

Valget for kommunen ledet af Alternativ-borgmesteren Sofie Valbjørn blev i sidste ende, at det var skatten der blev hævet. Det efter at flere lokalpolitikere vurderede, at der ikke var andre måder at undgå væsentlige nedskæringer på i det kommunale budget.

Læs også : Mette Frederiksen uddelte kontante julegaver : Gav sine taleskrivere kæmpe bonusser – oven i løn omkring millionen

Dermed skulle man måske også tro, at Fanø Kommune ville være særdeles tilbageholdende med at udbetale høje lønninger til sine medarbejdere. Men som det fremgår af aktindsigter opnået hos vestjyderne, synes det i hvert fald i forhold til indgåelse af de såkaldte åremålskontrakter og fratrædelsesgodtgørelser, langt fra at være tilfældet.

Fanø Kommunes opgørelser over udbetalinger til direktion i 2020

 

Kæmpe fratrædelsesgodtgørelse på trods af skandaliseret sagsbehandling

Således fremgår det af Fanø Kommunes opgørelse over lønudbetalinger til sin direktion i 2020, at hele to direktionsmedlemmer dette år modtog fratrædelsesgodtgørelser. Det i forbindelse med, at medarbejderne enten ikke ønskede at få forlænget deres kontrakter eller forlod kommunen i forbindelse med en skandale om sagsbehandlingen i børnesager.

Læs også : Mette Frederiksen ansætter igen igen nye rådgivere – denne gang til 926.160 kroner i årsløn

Det største beløb der kom til udbetaling i den forbindelse, var til den afgående kommunaldirektør Vibeke Kinch. Hun modtog således 1.024.911 kroner i forbindelse med sin fratræden, der skete sommeren 2020, hvorefter hun gik på efterløn.

Læs også : Mette Frederiksen ansætter endnu en rådgiver – til 1.367.417 kroner i årsløn

En smule mindre var der til den afgående velfærdschef Søren Lück Madsen, der på trods af sin afskedigelse, fik et helt års ekstra løn med sig ud af døren oven i sin normalle aflønning. Det gjorde at han i 2020 havde en samlet indtjening på 1.836.948 kroner fra Fanø Kommune, da den måtte udbetale ham en fratrædelsesgodtgørelse på 925.372 kroner.

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Hvorfor skal en kommune have en direktion?
    Hvorfor er en kommunaldirektør ansat på en åremålskontrakt?
    Hvad laver en kommunaldirektør, en borgmester ikke kan klare?
    Jeg har skrevet det før. Djøfere og karriere-politikere er det mest korrupte der findes i DK!
    At, danskere finder sig i dette dyre FUP-nummer, der kun har formål at trække så mange penge ud af skatte-betalernes lommer som overhovedet muligt, er totalt ufatteligt!

    En undersøgelse i Tanten viste forleden, at cirka 75% af alle offentlige embedsmænd(JA! Djøfere) ikke passer det job de er ansat til, hvis de overhovedet foretager sig noget.

    “die dumme dänen” er glade for lidt velfærds-dope, at de så skal betale 85% i skatter& afgifter, for denne dope! Så vågn dog op Idioter!
    Jeg opfordre på det kraftigste Journilsta, til at producere en serie om Djøferne, deres ansættelseskontrakter, bonus, diæter, etc.

    P. SIAD! Stem NB!

Skriv et svar til Piotr Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*