Regional direktørs løn for 5 måneders arbejde : 3.5 millioner kroner

Region Sjællands pressefoto af Annemarie Schou Zacho-Broe
Del artiklen her:

Selv om Annemarie Schou Zacho-Broe kun var ansat i ganske få måneder hos Region Sjælland, blev hendes ophold på regionsgården i Sorø alligevel en særdeles dyr oplevelse for de sjællandske skatteydere.

Et gyldent håndtryk på omkring 2.5 millioner kroner, selv om hun kun var ansat i 5 måneder.

Sådan lyder regningen til skatteyderne i Region Sjælland, efter den i september i år valgte at skille sig af med sin ellers nyansatte direktør Annemarie Schou Zacho-Broe.

En ansættelse der i det hele taget var markant, fordi Annemarie Schou Zacho-Broe omkring to år før sin ansættelse, var involveret i en skandale omkring sin tidligere politiske chef, Fredericia Kommunes daværende borgmester Jacob Bjerregard Jørgensen. Det efter at hun på en iøjnefaldende måde havde været en del af sagsbehandlingen, da socialdemokraten pludselig fik en forlomme til at købe en attraktiv grund af kommunen – ligesom de to også havde haft et meget tæt forhold til hinanden.

Ifølge en aktindsigt opnået af Journalista.dk hos Region Sjælland, modtog Annemarie Schou Zacho-Broe inklusiv pensionsindbetalinger en fast månedsløn på 204.211 kroner. Lægges hendes almindelige løn for de 5 måneders ansættelse oven i det gyldne håndtryk, betyder det at hun på trods af sin kortvarige ansættelsesperiode, i alt er blevet betalt 3.471.587 kroner.

Oven i lønomkostningerne og udgifterne til det gyldne håndtryk, måtte skatteyderne også finde den store pung frem til headhunterfirmaet Genitor. Således lød regningen på over 200.000 kroner, for at firmaet var en del af processen omkring ansættelsen af Annemarie Schou-Zacho-Broe.

 

Andre artikler om Annemarie Schou Zacho-Broe

Regional direktør fyret efter 5 måneder : Scorer gyldent håndtryk på 2.5 millioner kroner

Flere hundrede tusinde kroner brændt af på ansættelse af direktør – som holdt få måneder

Skandaledirektør har udsigt til nyt gyldent håndtryk : Denne gang 4 millioner kroner – efter et halvt års arbejde

Skandaleborgmester ansat af socialdemokratisk partifælle : 1.1 millioner kroner i årsløn – betalt af dig

Kommune belønner advokater med kæmpe millionbeløb efter tabt voldgiftssag

Borgmester benægtede i 2019 overfor Journalista.dk på skrift forhold til sin kommunaldirektør – på trods af vedholdende rygter

Hjemsendt kommunaldirektør med millionløn gad ikke kører hjem : Tog på luksushotel på skatteydernes regning – igen og igen

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*