Roger Buchs statsfinansierede gravercenter kræver mere åbenhed: Skjulte mails og møder

Del artiklen her:

Samtidig med at Gravercentret kræver mere åbenhed omkring udlevering af aktindsigter, gik centrets ledelse selv særdeles langt i bestræbelserne på at skjule forløbet omkring ansættelsen af dets leder, Bruno Ingemann.

– I høringssvaret kommer vi med konkrete forslag til ny lovgivning, som samlet vil bringe de danske offentlighedsregler på højde med internationale standarder. Vi foreslår at fjerne to regler og erstatte syv andre med fem, der skal sikre balancen mellem hensynet til beskyttelse af den politiske beslutningsproces og offentlighed.

Sådan lyder en del af det høringssvar, som Gravercentrets chef, Bruno Ingemann, i slutningen af sidste uge indsendte i forbindelse med udarbejdelsen af en ny Offentlighedslov. Loven der i høj grad fastslår, hvilke oplysninger offentlige myndigheder er forpligtede til at udlevere.

Gravercentret er en skatteyderfinansieret organisation, der tidligere har været placeret under Journalisthøjskolen – typisk forkortet DMJX. Ved juletid blev det dog ændret til, at centret, der modtager et statsligt tilskud på omkring 21 millioner kroner, blev lavet om til en privat forening. Vel og mærke en lukket én af slagsen, hvor det kun er de udvalgte, der kan blive medlem – og efterfølgende uden åbenhed for offentligheden, fordele skatteydernes penge.

Ændringen fra en del af DMJX til en privat forening ledet af medieeksperten Roger Buch, kom efter, at centret ved dets oprettelse i strid med den statslige bevilling, havde lovet gratis hjælp til graverprojekter.

Men for at vi fx overhovedet kunne afdække denne problemstilling omkring Gravercentret, måtte vi gå noget alternative veje. Det skyldtes at DMJX ikke ønskede at udlevere en række oplysninger omkring centret, hvilket blev begrundet i, at man slet ikke lå inde med oplysningerne – uanset at det var tilfældet for andre offentlige myndigheder.

Hvilket til dels kunne skyldes, at Roger Buch og Bruno Ingemanns gravercenter også under sin tid underlagt DMJX, gjorde brug af en privat emailserver, som uddannelsesinstitutionen ikke havde adgang til.

En fremgangsmåde der eksempelvis besværliggjorde afdækningen af, at Bruno Ingemann havde deltaget i møder sammen med Roger Buch, hvor de præsenterede ideen om et statsfinansieret gravercenter for ministerielle embedsmænd – hvorefter Roger Buch uanset det lange parløb med Bruno Ingemann var med i det ansættelsesudvalg, der ansatte Bruno Ingemann.

Såvel Bruno Ingemann som Roger Buch, har tidligere overfor Journalista.dk nægtet at svare på, hvorfor der eksempelvis blev gjort brug af en privat server til emailkorrespondance. Hvilket specielt må anses for markant, fordi Roger Buch i sin egenskab af medieekspert, igen og igen ifølge eget udsagn, kæmper for åbenhed indenfor den offentlige forvaltning.

 

Andre artikler om Gravercentret

Pris for én artikel fra Roger Buchs skatteyderfinansierede gravercenter : 4.675.000 kroner

Endnu en medarbejder ansat i topjob på Journalisthøjskolen – med direkte forudgående forbindelse til skolen

Ingen referater og aktindsigter ikke udleveret : Danmarks førende kommunale ekspert mørklagde forløb omkring nyansat graverchef

Kørte langvarigt parløb med ansøger om oprettelse af center : Roger Buch ansatte ham bagefter som dets chef

Roger Buchs gravercenter brugte privat domæne til emails – bagefter blev aktindsigt nægtet i møgsag

Roger Buch lovede gratis hjælp til graverprojekter – i strid med millionbevilling

Journalisthøjskolens top bag lukket forening – hvor de kan forgylde hinanden på skatteydernes regning

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Have egentlig troet at “ham” Roger Buch, var en, man kunne stole på/regne med, men det kan vi vist godt glemme???

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*