Scorede 1.4 millioner i gyldent håndtryk – hos kommune der skærer ned på handicappede

Pressefoto af Arne Kirk
Del artiklen her:

Skatteydernes regning til den nu fratrådte direktør blev langt større, end hvad der først blev meldt ud fra politisk hold i Morsø Kommune – som endda udstedte fyresedlen for at spare penge.

– Morsø Kommunes direktør for Teknik og Miljø, Arne Kirk er fratrådt sin stilling i kommunen fra dags dato.

Sådan lød indledningen på den pressemeddelse, som Morsø Kommune udsendte forsommeren 2023. Her i slog nordvestjyderne samtidig fast, at afskeden med Arne Kirk, der indtil da havde fungeret som direktør for teknik- og miljøområdet, ikke skyldtes utilfredshed med ham.

Men i stedet et behov for nedskæringer på administrationen, fordi Morsø Kommune stod overfor besparelser på et tosifret millionbeløb – hvilket eksempelvis ville ramme lokale handicappede.

Af pressemeddelelsen fremgik samtidig, at afskeden med Arne Kirk ville koste omkring 1.2 millioner kroner i form af et gyldent håndtryk. Vel og mærke en fratrædelsesgodtgørelse, der kunne blive væsentligt mindre, hvis den afskedigede topbureaukrat sikrede sig anden lønindtægt indenfor aftrædelsesperioden.

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Morsø Kommune, blev der ikke modregnet nogle lønindtægter – for Arne Kirk fik udbetalt sin fratrædelsesgodtgørelse på én gang. Lige som budgettet på 1.2 millioner kroner i forhold til hans gyldne håndtryk, heller ikke blev overholdt.

Det skyldes at fratrædelsesgodtgørelsen, der samtidig indeholdt en mindre udbetaling af feriepenge, gav skatteyderne en regning på 1.439.418 kroner. Hertil kom pensionsudbetalinger på 206.489 kroner, hvorved Arne Kirks samlede 2023-indtjening stod skatteyderne i 2.656.170 kroner.

 

Andre artikler om Morsø Kommune

Skoleder stoppede frivilligt : Fik gyldent håndtryk over en million kroner med sig ud af døren

Skatteydernes udgift per time for kulturmøde på Mors denne weekend : 53.187 kroner

Millionerne ruller på Mors ved Folkemøde-kopi : Skatteydernes regning mere end fordoblet på få år – og nærmer sig 5 millioner kroner for et arrangement på 48 timer

Anderledes entreprenør : Har scoret millioner af skattekroner på foredrag om andres fattigdom

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*