Skandaleramt advokatfirma scorede 3 millioner kroner på hjemsendelsen af én embedsmand

Del artiklen her:

Advokatfirmaet Norrbom Vinding anført af partneren Yvonne Frederiksen har på trods af skandalen om undersøgelsen af tv-værten Jes Dorph-Petersen, sikret sig iøjnefaldende aftaler med eksempelvis Frederiksberg Kommune.

Det hører til sjældenhederne, at et højt profileret advokatfirma modtager alvorlig kritik indenfor et sagsområde, hvor det fremstår som en af Danmarks førende specialister. Men det var tilfældet vinteren 2022, hvor Advokatfirmaet Norrbom Vinding udarbejdede en advokatundersøgelse i forbindelse med sagen om, at tv-værtens Jes Dorph-Petersen blev fjernet fra skærmen. Således fastslog Datatilsynet, at hverken TV2 eller Norrbom Vinding anført af sin partner Yvonne Frederiksen, havde overholdt basale krav til overholdelse af retssikkerheden. En afgørelse der kom i forlængelse af, at Advokatnævnet havde idømt Yvonne Frederiksen en bøde, fordi hun samtidig havde tilsidesat god advokatskik.

En undersøgelse af påståede sexuelle krænkelser begået af Jes Dorph-Petersen, som vi her på Journalista.dk kunne afsløre havde åbenlyse problemer. Blandt andet i forhold til forklaringen fra et centralt vidne, som Yvonne Frederiksen fejlciterede. En fejlcitering som hun efterfølgende overfor os nægtede at forklare, hvordan havde været muligt.

Det er dog langt fra den eneste gang, at Norrbom Vinding har gjort af iøjnefaldende fremgangsmåder. Således sendte firmaet en regning til Hjørring Kommune på 600.000 kroner i en sag om uberettiget tvangsfjernelser af børn, som kunne have været klaret med en undskyldning fra kommunens side. Vel og mærke en regning i forlængelse af fejl begået af Norrbom Vindings klient Hjørring Kommune, som Norrbom Vinding truede med at inddrive hos den tvangsfjernede piges advokat, fordi pigen ikke kunne formodes at betale regningen selv.

Alligevel var det Norrbom Vinding som Frederiksberg Kommune henvendte sig til, da den københavnske forstadskommune i 2023 ønskede at få udarbejdet en advokatundersøgelse omkring beskyldninger rettet mod den daværende direktør for By-, kultur og miljøområdet Ulrik Winge. En gennemgang foranlediget af, at Frederiksberg Kommunes daværende HR-chef Birgitte Rømer, mente sig udsat for uønskede tilnærmelser fra direktøren.

Beskyldninger som Norrbom Vinding i dén grad kan siges, at have undersøgt til bunds. For som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Frederiksberg Kommune, kunne advokaterne fremsende fire regninger, hvor af den største lød på 869.859 kroner. Det var med til at gøre, at den samlede regning for Norrbom Vindings arbejde med sagen løb op i 2.888.609 kroner. Det uanset at der var tale om, at der reelt alene skulle foretages hvad der må anses for at have været en overskuelig undersøgelse af beskyldningerne fra én medarbejder.

For beløbet nåede Norrbom Vinding frem til, at påstandene fra Birgitte Rømer ikke kunne dokumenteres.

De satte dog en mindre kædereaktion i gang, eftersom Ulrik Winge blev hjemsendt, mens sagen stod på. Efterfølgende modtog han et gyldent håndtryk fra Frederiksberg Kommune i forbindelse med det, som Frederiksberg Kommune kaldte for en gensidig fratrædelsesaftale.

Den endte i alt med at koste skatteyderne 3.9 millioner kroner.

 

Andre artikler om Norrbom Vinding og Yvonne Frederiksen

DR betalte 9 millioner kroner for advokatundersøgelse: Fik bagefter ny millionregning – for uberettiget afskedigelse

TV2 fyrer skandaleramt advokat i ny krænkelsesag – efter at have betalt hende millioner for at fjerne Jes Dorph-Petersen fra skærmen

TV2-ledelse i skjult optagelse : Jes Dorph gjorde intet ulovligt – og overtrådte heller ingen TV2-regler

TV2s advokat fejlciterede vidne i Jes Dorph-sag : Nu nægter hun at forklare hvorfor

Afsløring : TV 2s advokat fejlciterede centralt vidne i Jes Dorph-sag – afviste afgørende forklaring med opfundet citat

TV2-toppen fanget på skjult optagelse : Derfor blev Jes Dorph-Petersen – i virkeligheden – fyret

Kæmpe regning fra skandaleramt advokatfirma til fattig kommune : 600.000 kroner for sag der kunne være afgjort med en undskyldning

Skandaleramt advokatfirma angriber uskyldigt forfulgt families advokat : Kræver hun skal betale en del af dets gigantiske salær

Skandaleramt advokatfirma sender kæmperegning til fattig kommune i sag om få tusinde kroner – efter enormt tidsforbrug

Alvorlig kritik af TV2 og milliondyrt advokatfirma i Jes Dorphs afskedigelsessag : Overholdt ikke basale krav til retssikkerhed

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*