Grønland går til valg – og Journalista.dk dokumenterer politikernes og embedsmændenes frådseri

Den 24. april går grønlænderne til valg. Op til at grønlænderne går til stemmeurnerne, bringer Journalista.dk artikler om, hvordan de lokale toppolitikere og -embedsmænd bruger skatteydernes midler.

– Udfordringerne vil være store under forårssamlingen. Valgkampen er allerede startet. Derfor er der flere sager, der skal vurderes. Jeg mener ikke, det vil være klæde inatsisartutmedlemmerne, hvis de laver valgkamp i stedet for at lave det, der valg til at lave.

Sådan lød det ifølge den grønlandske public-service-station KNR, da formanden for det grønlandske Selvstyre, Kim Kielsen, i begyndelsen af marts udskrev valg til det grønlandske parlament, Inatsisartut. Ifølge statsmediet, der er kendetegnet af at have en række partifæller til Kim Kielsen placeret på afgørende poster, skyldtes valgudskrivelsen blandt andet, at den Siumut-ledede regering havde store problemer med at få enderne til at mødes i forhold til Grønlands fiskerilovgivning.

Læs også : Spahoteller og flyvning på 1. klasse : Grønlandske politikere og embedsmænd brænder 800.000 kroner af på Kina-rejse

Det sker samtidig med, at undersøgelser viser at den sociale ulighed på Grønland er stærkt stigende. Det kan blandt andet ses ved, at stadigt flere grønlændere er hjemløse – vel og mærke i et klima, som bestemt ikke egner sig til at leve under åben himmel i.

Sociale problemer der sker samtidig med, at Journalista.dk kan dokumenterer et iøjnefaldende forbrug blandt den grønlandske top – uanset partifarve.

Fakturaer fremsendt af Selvstyret

 

Samme politikere før afsløret i markant forbrug

Tilbage i 2009 blev Grønland ramt af det såkaldte Sneskredsvalg, efter at politikere fra det regerende Siumut-parti blev afsløret i et ekstravagant forbrug i forhold til eksempelvis rejser, dyre middage og andre fornøjelser, der reelt kun kunne anses for at være private. Afsløringerne blev bragt af den nu delvist nedlagte grønlandske avis AG, hvilket skete i samarbejde med Journalista.dks grønlandske forløber, Aviisi.gl.

Læs også : Grønlands ”ambassadør” i USA scorer kæmpeløn på 1.157.002 kroner om året

Siumuts valgnederlag var på mange måder historisk, fordi det var første og hidtil eneste gang, at et andet parti var regeringsbærende på Grønland. For at det kunne ske var det nødvendigt med en meget speciel koalition mellem det på mange måder marxistiske IA og det erklærede borgerlige parti Demokraterne, hvilket skete under ledelse af IAeren Kuupik Kleist.

Han overtog magten fra den daværende Siumut-leder Hans Enoksen, der siden har stiftet sit eget parti, Partii Naleraq. Et parti der i høj grad bygger på en selv efter grønlandske forhold meget venstreorienteret politik, ligesom man også har en udtalt modstand mod dansk indflydelse på Grønland.

Læs også : Danmarks Radios top langt fra alene : Selv kollegaerne på Grønland scorer millioner

Med den baggrund skulle man umiddelbart tro, at Hans Enoksen ville være ekstremt tilbageholdende med at deltage på dyre udenlandsrejser. Men selv om det var en af de absolut vigtigste årsager til Sneskredsvalget i 2009, er Hans Enoksen blandt de politikere, som Journalista.dk op til valget den 24. april kan dokumenterer, har en meget liberal tilgang til skatteydernes penge.

Udsendelserne af artiklerne vil ske alle dage klokken 16 dansk tid, svarende til klokken 12 på Grønland. Første artikel offentliggøres i morgen og omhandler en rejse, som den grønlandske regeringschef tog på, da han ville besøge partifæller i Danmark.

Faktura fra Udenrigsministeriet i forbindelse med Kina-rejse

 

Hjælpende hånd til mørklægning fra embedsværket

Fokus vil dog ikke kun være på et forbrug, der må anses for meget markant i et land, hvor antallet af hjemløse nærmer sig de 2%. Men også det, som kan kaldes for den hellige gral i grønlandsk politik – fiskeripolitikken.

Læs også : Selvstyret betalte for samtalebog med Lars-Emil Johansen – bevilget af hans egne ansatte

For efter et langvarigt forløb er det lykkedes for Journalista.dk at få adgang til dokumenter der fastslår, hvem det præcist er, som sidder på rettighederne til det grønlandske fiskeri. Efter at olieselskaberne har indstillet eftersøgningen på Grønland og minedriften i bedste fald ser ud til at køre for meget nedsat blus, ligger landets største værdier derfor fortsat indenfor fiskeriet.

Det har dog tydeligvis ikke været med hverken de grønlandske politikere eller deres embedsmænds gode vilje, at Journalista.dk på denne måde kan afdække forbruget. Således har embedsmænd eksempelvis nægtet så meget som at kvittere for modtagelsen af en aktindsigtsbegæring, ligesom man også har forsøgt sig med overstregninger af dokumenter, hvilket reelt gjorde dem ulæselige.

Læs også : Opfandt doktorgrad og lektortitel – og scorede millionkontrakt med Selvstyret

Embedsmænd har eksempelvis også nægtet at oplyse, hvem det var, der under en rejse til Kina pålagde skatteyderne at betale for et besøg på Den Kinesiske Mur. På trods af at skatteyderne betalte for turistoplevelsen, nægter man at udlevere oplysningerne, fordi de bliver anset for ”private”.




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*