Advokatfirma scorede 3.436 kroner på at videresende brev – nu mørklægger dets pressede offentlige kunde alle andre regninger

Pressefoto fra DLA Piper
Del artiklen her:

For skatteyderne er det en dyr oplevelse at gøre brug af DLA Piper. Men præcist hvor store udgifterne er til det københavnske advokatfirma, synes økonomisk pressede Movia ikke, at offentligheden har krav på at vide.

3.436 kroner.

Det lød regningen fra DLA Piper på, da advokaterne videresendte ét brev, de havde modtaget i forbindelse med en klagesag for klienten Movia. Det efter Movia ønskede ført en sag mod en retsassessor, niveauet lige under en byretsdommer men med mulighed for på egen hånd eksempelvis at afsige domme, fordi denne forsøgte at tale sig ud af en bøde ved at oplyse, at hun arbejdede som dommer.

Opkrævningen på de 3.436 kroner alene for at DLA Piper videresendte brevet til Movia, var blot en lille del af den regning, som advokatfirmaet i forbindelse med klagesagen sendte til det offentligt ejede trafikselskab med udgangspunkt i det storkøbenhavnske område. Således lød skatteydernes regning til advokaterne for at føre klagesagen mod retsassessoren, på lige under 100.000 kroner.

Læs også : 3.436 kroner for at videresende brev : Advokatfirma scorede kassen på at klage over dommer

En udgift der kom på et tidspunkt, hvor Movia har åbenlyse økonomiske udfordringer. Således blev selskabet sidste forår af Region Hovedstaden pålagt at finde besparelser for omkring 20 millioner kroner, hvilket blandt andet betød nedlæggelser eller indskrænkninger af en række busruter.

Fakturaer fra DLA Piper til Movia – overstreget af trafikselskabet

 

Movias juridiske vurderinger tidligere underkendt af Ankestyrelsen

I en sådan situation skulle man måske umiddelbart tro, at Movia ønskede fuldstændig åbenhed om administrationen af skatteydernes penge. Eksempelvis ved at give fuld adgang til oplysninger om, hvad man indenfor de seneste år har betalt til DLA Piper.

Læs også : Advokatfirma scorede 3.436 kroner på at videresende brev : Nu vil det have mørklagt sine priser

Men dette synes dog langt fra at være tilfældet for Movia, som i forbindelse med besvarelse af en aktindsigtsbegæring fra Journalista.dk, har valgt at overstrege alle relevante informationer omkring ikke kun DLA Pipers fakturaer, men også udgifterne til et andet advokatfirma, trafikselskabet tidligere har gjort brug af. Overstregninger Movia har foretaget fordi transportselskabet mener, at det vil være ødelæggende for advokatfirmaernes drift, hvis konkurrenter kunne få indblik i fakturaernes størrelse.

Læs også : Dommer kørte uden billet og angreb kontrollør : Jeg er dommer, kender dig godt og behandler dit firmas retssager – og du er selv ude om vold begået mod dig

Det åbne spørgsmål er dog, om Movias juridiske vurderinger tåler en nærmere gennemgang. Således har trafikselskabet tidligere afvist at udlevere navnet på retsassessoren, som nægtede at betale sin bøde. En vurdering der dog er blevet underkendt af Ankestyrelsen, som ikke fandt Movias anvendelse af en undtagelsesbestemmelse i Offentlighedsloven til at være i overensstemmelse med reglerne.

Fakturaer fra DLA Piper til Movia – overstreget af trafikselskabet

 

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*