Ansvarlige for ejendomsvurderinger lukker ned: Nægter at tale om deres medvirken – og kæmpelønninger

Del artiklen her:

Samtidig med at de seneste ejendomsvurderinger kan få katastrofale konsekvenser for mange familier, bliver der holdt lønfest for de ansvarlige embedsmænd – som dog lukker helt ned om deres egen medvirken og ansvar.

Sidste efterår spærrede en stor del af de danske boligejere øjnene op, da de modtog de længe ventede ejendomsvurderinger. Vurderinger af deres faste ejendomme og grunde, som i en række tilfælde medførte ekstreme resultater.

Eksempelvis trak det nationale overskrifter, da en traditionel sommerhusgrund på den jyske vestkyst, pludselig blev vurderet til at have en værdi på omkring en kvart milliard kroner.

Som Journalista.dk tidligere har kunnet afslører, har dette dog ikke haft nogen negative indvirkninger på ansættelsesforholdene for medarbejderne i toppen af Vurderingsstyrelsen, som udsendte vurderingerne.

Ikke kun fordi styrelsens hidtidige øverste embedsmand, Poul Taankvist, netop har sikret sig et nyt job, som kun kan anses for at være en forfremmelse. Men også fordi der i det hele taget må anses for at have været lønfest hos styrelsen, således at antallet af embedsmænd med en årlig indtjening på mindst 1 million kroner steg voldsomt mellem 2022 og 2023.

Lige så hurtige de ledende medarbejdere hos Vurderingsstyrelsen har været til at tage i mod millionlønningerne og lønforhøjelserne, lige så lidt lyst synes de at have til at tale om deres egen deltagelse i skandalen om ejendomsvurderingerne – og lønforhold.

Således har Journalista.dk ad flere omgange og via forskellige kanaler forsøgt at få styrelsens højst lønnede medarbejdere til at svare på, hvad deres ansvar præcist bestod i ved vurderingernes udarbejdelse. Lige som vi blandt andet også har forsøgt at få afklaret deres holdninger til, om lønforholdene hos Vurderingsstyrelsen overhovedet er retvisende, når man tænker på ejendomsvurderingerne og deres potentielt katastrofale konsekvenser for boligejerne.

Men fra eksempelvis underdirektørerne Claus Frederiksen Houmann, Charlotte Tølbøll Lauritsen, Rasmus Engmark Scherfig Kruse og Hanne Michaelsen, har der i dén grad været tavshed.

Det samme drejer sig eksempelvis også om kontorcheferne Christopher Stryhn Møller, Nana Olivia Brings Jacobsen, Lone Holm Mikkelsen og Adam Tybjærg Schacke, som ellers alle burde have haft et indgåede kendskab til vurderingerne og deres udarbejdelse.

Det skyldes at alle var ansat hos Vurderingsstyrelsen i både hele 2022 og 2023.

 

Andre artikler om Vurderingsstyrelsen

Vurderingsstyrelsen direktør hårdt ramt af egne ejendomsvurderinger : Herskabsvillas værdi eksploderet

Kollegaerne forfremmede og forgyldte skandaleramt embedsmand

Skandalechef forfremmes og får lønforhøjelse : Scorer nu årsløn på 2 millioner kroner

Har scoret milliarder på ejendomsvurderingerne: Nu nægter de at tale om det – og henviser til hinaden

Kammeradvokaten har scoret millioner på skandaleramt it-system – du må ikke vide hvorfor

Håbløse ejendomsvurderinger : Kammeradvokaten fik 160 millioner kroner for sin medvirken

Konsulentfirmaer scorede hver over 440 millioner kroner på håbløse ejendomsvurderinger

Ligeglad med lovgivningen : Styrelse nægter at oplyse hvem der scorede 4 milliarder på håbløse ejendomsvurderinger

Milliarder brugt på vanvittige ejendomsvurderinger : Du må ikke vide hvem der scorede dem

Embedsmænd bag vanvittige ejendomsvurderinger : Vælter sig i millionlønninger – og kæmpe bonusser

Skatteminister kaldte nye ejendomsvurderinger ”helt på månen” : Selv hårdt ramt af enorm stigning

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*