Arving i opgør mod bobestyrer og skifteret : Vi ønsker hende ikke – men retten kræver vi skal bruge hende

102 Shares

Hos Skifteretten på Frederiksberg håner de ikke kun sørgende efterladte. De påtvinger også anvendelsen af bobestyrere, som arvingerne ikke ønsker.

Retten på Frederiksberg

– Heldigvis har du ikke flere forældre, der kan dø.

Sådan lød det i korte træk fra retsassessor, og dermed reelt dommer, ved Skifteretten på Frederiksberg, Ulla Otken, da hun tidligere på året behandlede en arvesag. Det med deltagelse af Anni-Marie Rasmussen, da hun den 18. maj i år mødte op i skifteretten på Frederiksberg i København. Det for her at deltage i behandlingen af dødsboet efter hendes mor, der var død kort tid efter sin mand og Anni-Marie Rasmussens far.

En udtalelse fra Ulla Otken, der kom i en tone, Anni-Marie Rasmussen kun kunne tolke som en hån. Specielt i forlængelse af en diskussion, ægteparret havde haft med skifteretsdommeren om dødsboets behandling.

Læs også : Firma fik kommune til via E-boks at husstandsomdele reklamebrev underskrevet af borgmesteren – efter at dets salgschef havde haft indflydelse på indholdet og udsendelsen

Men Anni-Marie Rasmussen er langt fra den eneste, som har haft dårlige oplevelser med Retten på Frederiksberg, når det handler om dens skifteretsafdeling. Det drejer sig eksempelvis også om Tina Aagaard Nielsen, som mistede et nært familiemedlem tidligere på året.

Her oplevede hun, at retten ikke kun afviste den juridiske rådgiver, hun sammen med de andre arvinger havde ønsket skulle forestå dødsbobehandlingen. Men også pålagde hende at bruge en advokat, som ifølge Tina Aagaard Nielsen direkte har modarbejdet arvingerne.

 

Advokat låste lejlighed af – og tog på tre ugers ferie

Blandt andet fortæller Tina Aagaard Nielsen, at bobestyreren, advokat Maj-Britt Rieck Sørensen, gjorde det umuligt at komme ind i den afdødes lejlighed :

– Hun aflåser lejligheden og siger, at hun har skiftet låse – hvorefter hun så tager tre uger på ferie. Vi stod foran at skulle rydde, og alle os fire arvinger har taget ferie. Det er et godt eksempel på, hvordan hun har bestyret dødsboet, uden at høre, hvad vi ønsker os. Fra dagen hvor hun udskiftede låsene, har vi slet ikke haft lyst til at se hende og al kommunikation er gået gennem vores juridiske rådgiver. Jeg forstår for eksempel heller ikke, hvorfor advokaten indkalder til bomøder, som hun godt er klar over, at vi ikke ønsker at deltage i.

Læs også : Kolding Kommune fortsætter mørklægning af Obama-forløb : Nægter at udlevere oplysninger på trods af tabt tilsynssag

En fremgangsmåde der var med til at gøre, at Tina Aagaard Nielsen på vegne af de andre arvinger, indsendte en klage over advokat Maj-Britt Rieck Sørensen til Frederiksbergs skifteret. En klage hun dog ikke fik det store ud af :

– Jeg skriver en klage til skifteretten, hvor jeg kun får det svar, at jeg har brugt den forkerte formular, så derfor kan den ikke behandles. Så ringer jeg til skifteretten, hvorefter de fortæller mig, at hvis vi stadig ønsker privat skifte af dødsboet, skal vi sende fire nye underskrifter ind til dem. Jeg sender dem ikke på ny, for jeg kan ikke forstå, hvorfor at de underskrifter vi har sendt for en måned siden, pludselig skulle være for gamle. Det vil jeg først gøre, når jeg får det på skrift og de fortæller mig, hvilken lovgivning der finder anvendelse og hvorfor underskrifter kan blive for gamle på en måned.

 

Advokat : Jeg skal stå til regnskab for retten

Et af de punkter Tina Aagaard Nielsen ville have diskuteret med skifteretten omkring Maj-Britt Rieck Sørensens fremgangsmåder har været, hvorfor advokaten ikke kan blive udskiftet :

– Vi har gentagne gange fortalt hende, at hun ikke skal være vores bobestyrer – hvilket vi alle fire arvinger er enige om. Hun har også forestået en række ekspeditioner, som har været unødvendige. Blandt andet bruger hun tid og penge på at tage billeder af ting fra vores farmors dødsbo, selv om tingene allerede var blevet fordelt.

Læs også : Danmarks Radio fyrede 9 chefer – som alligevel fortsætter i deres egne stillinger

Fra Advokat Maj-Britt Rieck Sørensens side, henholder man sig overfor Journalista.dk alene til, at man efterfølger de krav, som bliver opstillet af Skifteretten på Frederiksberg.

Skifteretten på Frederiksberg har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel.

102 Shares




1 Comment

  1. Hvordan i alverden skal man vide hvad man skal gøre, når ikke engang retten vejleder en korrekt. De fleste tager vel for givet at retten er neutralt område.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*