DRs ansatte kræver stor lønstigning til deres generaldirektør – så hun får årsløn på 4.034.179 kroner

Del artiklen her:

Lønforhandlingerne er på vej ind i den afgørende fase på Danmarks Radio, da overenskomsten for de statsansatte mediefolk udløber den 1. juni. Fra medarbejdernes side lyder der krav om, at lønnen skal stige markant for alle ansatte.

juristkontoret

Bemærk : Artiklen er blevet opdateret – læs mere her

De seneste uger har fyresedlerne stået nærmest i kø blandt landets privatansatte journalister, da mange fastansatte og freelancere i forlængelse af corona-krisen har måttet se sig om efter et nyt arbejde. Således lød meldingen i den forgangne uge fra Journalistforbundets arbejdsløshedskasse, AJKS, overfor Journalisten, at arbejdsløsheden blandt journalisterne nu er højere, end hvad tilfældet var under finanskrisen.

Samtidig med fyresedlerne har stået i kø blandt både de fastansatte og freelancerne indenfor mediebranchen, kæmper Danmarks Radios medarbejdere i disse dage en hård kamp for at få markante lønstigninger. Det sker ifølge tillidsmanden, Henrik Friis Vilmar, fordi hans kollegaer er meget fleksible, hvilket eksempelvis har været tilfældet under corona-krisen.

Læs også : DR med spenderbukserne på : Bruger 61.3 millioner kroner på at kopiere Youtube

Derfor udtaler han til Journalisten, at man også forventer at blive belønnet for denne fleksibilitet. Hvilket skal ske ved, at lønnen for de ansatte på statsmediet skal stige med mindst 8.1 procent om året.

 

Kræver lønstigning til generaldirektøren på 300.000 kroner årligt

Der er vel og mærke tale om et krav, som gælder for alle Danmarks Radios medarbejdere. Således kræver DRs ansatte store lønstigninger, uanset om der tales om en lavtlønnet deltidsansat medarbejder eller generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

Læs også : Lille medie fik lukket sin profil efter DRs henvendelser til Facebook : Danmarks Radios journalister har ageret stikkere

For Maria Rørbye Rønn er der tale om, at hun årligt nærmer sig en årsløn på 3.8 millioner kroner. Således viser aktindsigter opnået af Journalista.dk, at hendes årsløn inklusiv pensionsindbetalinger fra Danmarks Radio i 2019 stod licensbetalerne i 3.735.351 kroner. Eller hvad der svarer til en løn, der er langt over dobbelt så høj som dén, statsministeren årligt modtager.

Læs også : DF-ordfører om generaldirektørs gigantløn : Bestyrelsesformand må gribe ind

Får Danmarks Radios ansatte gennemført deres krav om en lønstigning på 8.1 procent også til Maria Rørbye Rønn betyder det, at hun kan se frem til en lønforhøjelse på 298.828 kroner. Det vil gøre, at hun i givet vil modtage en samlet årlig indtjening på 4.034.179 kroner.

Del artiklen her:




4 Comments

  1. DR er Danmarks største genbrugsbutik, selvom budget og antal medarbejdere er reduceret. Og det må jo betyde at Maria Rørbye Rønn skal gå ned i løn. Meget gerne mere end 8,1%.

    Det er en flabethed at foreslå en generel lønstignig på 8,1% om året.

  2. DRs ansatte har ikke længere objektivitet, professionalisme og neutralitet i højsædet. Politisk korrekthed, ligegyldighed, klima og corona er det daglige program. Deres brugbarhed og troværdighed er på det laveste blus i mands minde…..MEGET lavere lønninger til DR, som svarer til den usle kvalitet de giver borgerne – er absolut at foretrække.

Skriv et svar til Kurt Jensen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*