Eksplosion i antallet af ansatte på jobcentrene : Flere hundrede ekstra embedsmænd ansat de seneste år i storbyerne – selv om de har fået langt færre klienter

Hvis du går ind i et jobcenter i en af landets storbyer, burde du kunne være helt sikker på at blive betjent meget hurtigt. Det skyldes at antallet af medarbejderne i de kommunale jobcentre, er steget voldsomt de seneste år.

Jobcentre

De seneste år er antallet af arbejdsløse reelt kun gået én vej – nedad. Det kan blandt andet ses ved, at der aktuelt er omkring 5% af den danske arbejdsstyrke, der står uden lønnet beskæftigelse. Det efter at andelen tidligere har været oppe og været tosifret, hvorfor man ofte taler om en noget nær historisk lav arbejdsløshed.

Derfor skulle man måske også tro, at antallet af medarbejdere rundt om på landets jobcentre ville afspejle det faldende antal klienter – og at der ville være færre embedsmænd bag skrankerne rundt om i kommunerne. Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos 53 af landets 98 kommuner, ser det langt fra ud til at være tilfældet.

Læs også : Kassetænkning med arbejdsløse : Kommune udbetaler millioner af kroner i løntilskud – til sig selv

Tvært i mod har der indenfor de seneste år været en voldsom stigning i antallet af medarbejdere på jobcentrene, hvilket i høj grad vil sige i storbyerne. Det endda reelt uanset hvor i landet, at kommunerne ligger placeret.

Årsværk for medarbejdere i jobcentre i store danske byer

 

Store stigninger i antallet af medarbejdere i de store byer – kun Esbjerg går mod strømmen

Måske ikke så overraskende er det de største byer, som har flest ansatte på jobcentret. Ligesom det også er i de største byer, at man de seneste år har gennemført en lang række nyansættelser af medarbejdere.

Læs også : FC Midtjyllands fede finte : Scorer millioner af kroner på arbejdsløse

Således viser de fremsendte opgørelser til Journalista.dk, at Københavns Kommune i 2014 i alt havde 1.180 fuldtidsansatte medarbejdere på sit jobcenter, når der sker opgørelse i forhold til årsværk. I 2018 var antallet af medarbejdere steget med 150, så der var 1.330 fuldtidsansatte med deres daglige gang på jobcentret. En fremgang i antallet af medarbejdere der også kendes fra Aarhus Kommune, som i 2014 havde 973 fuldtidsansatte jobcentermedarbejdere, mens antallet i 2018 var steget til 1.113.

Læs også : Kassetænkning med arbejdsløse : Kommuner ansætter andre kommuners arbejdsløse med løntilskud – betalt af hjemkommunerne

Blandt de danske storbyer er det reelt kun Esbjerg, som ikke indenfor de seneste år har kunnet notere sig en stigning i antallet af medarbejdere på jobcentret. Mens vestjyderne i 2014 havde 42 årsværk tilknyttet denne del af forvaltning, var antallet i 2018 41.




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*