Kassetænkning med arbejdsløse : Kommune udbetaler millioner af kroner i løntilskud – til sig selv

Brugen af løntilskud er en milliardindustri. Ikke kun blandt private virksomheder, men også offentlige organisationer som kommuner, hvor Stevns Kommune er blandt dem, der har fundet en snedig måde at nedbringe sine egne lønudgifter på.

Stevns Kommune

– Det er hensigten, at du bliver ansat på normale vilkår ved løntilskudsperiodens udløb i den pågældende virksomhed eller i en anden virksomhed. Målet er, at du bliver opkvalificeret fagligt, sprogligt og/eller socialt. Der kan suppleres med kurser og lignende, som Jobcentret helt eller delvist kan bevilge hjælp til.

På blandt andet denne måde omtaler Stevns Kommune på sin hjemmeside, hvordan man som ledig har mulighed for at komme i arbejde med løntilskud. Ifølge kommunens egne oplysninger sker det, for at den ledige på den måde efterfølgende kan få fodfæste på det almindelige arbejdsmarked, hvor ansættelsen skal ske på traditionelle vilkår.

Læs også : Sygehus spekulerer i løntilskud : Scorer millioner fra én enkelt kommune

Men hvad man fra kommunen dog synes at glemme at fortælle ledige med løntilskud er, at den arbejdsplads i området som uden sammenligning får de fleste løntilskudskroner, er Stevns Kommune selv.

Forhold der i stedet fremgår af aktindsigter, Journalista.dk har opnået hos Stevns Kommune.

Stevn Kommunes tildeling af løntilskud 2014 og 2015

 

Stevns Kommune udbetalte millioner til sig selv

Ifølge de fremsendte bilag fra Stevns Kommune til Journalista.dk, har kommunen i perioden mellem 2014 og 2017 i alt bevilget sig selv 6.447.636 kroner i løntilskud.

Læs også : Kassetænkning med arbejdsløse : Kommuner ansætter andre kommuners arbejdsløse med løntilskud – betalt af hjemkommunerne

Således modtog virksomheden med cvr-nummeret 29208654, svarende til Stevns Kommune, i 2014 3.648.842 kroner i løntilskud fra Stevns Kommune. En udbetaling af løntilskud fra Stevns Kommune til Stevns Kommune, der i 2015 var faldet til 1.710.191 kroner. Selv om udgifterne til løntilskud fra Stevns Kommune til Stevns Kommune i 2016 var faldet til 566.238 kroner, var der dog stadig tale om, at kommunens største modtager af løntilskud var kommunen selv.

Læs også : Selv advokater på støtten : Herning bruger milliarder på løntilskud

En fremgangsmåde hos Stevns Kommune også gjorde brug af i 2017, hvor man overførte 522.365 kroner til sig selv i form af løntilskud.

Stevn Kommunes tildeling af løntilskud 2016 og 2017




1 Comment

  1. her ses tydeligt, hvorledes pengene anvendes.
    og ingen tænker på, at disse ansatte stadig selv skal søge job. og ikke optjener dagpenge, trods et evt. fuldtidsarbejde imens de er låst i denne kasse ?
    og at de dermed, trods dette job risikerer hurtigt at ryge på over på dagpendestop og dermed ægtefælleforsørgelse, hvis ikke andet job viser sig.
    svineri- af rang

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*