Selv om også de juridiske problemer på det nærmeste har stået i kø for danskere ramt af de skandaleramte ejendomsvurderinger, har Kammeradvokaten alligevel kunne se et stort millionbeløb gå ind på sin konto for sin deltagelse.
Traditionelle sommerhusgrunde som pludselig skulle have en værdi på flere hundrede millioner kroner.
Det var historier af denne type, der for alvor trak overskrifter det forgangne efterår. Det i forbindelse med Vurderingsstyrelsens udsendelse af de seneste ejendomsvurderinger, der var så fejlbehæftede, at skatteminister Jeppe Bruus Christensen, der selv var hårdt ramt af vurderingerne, omtalte dem som en skandale.
Men det er dog langt fra alle, som kan siges at være lige hårdt ramt.
Eksempelvis ikke de rådgivningsfirmaer, som først og fremmest Vurderingsstyrelsen har gjort brug af i forbindelse med ejendomsvurderingernes udarbejdelse. Som Journalista.dk tidligere på dagen kunne afslører, har flere konsulentfirmaer tjent et godt stykke over 400 millioner kroner for deres deltagelse.
Samtidig må det anses for markant, at Kammeradvokaten også i dén grad kan siges at have fået sin del af kagen.
Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk, at det private advokatfirma i perioden mellem 2017 og 2022 har modtaget 160.590.541 kroner for sin deltagelse i de såkaldte ICE-projekter, hvor ejendomsvurderingerne spillede en afgørende rolle.
Andre artikler om Kammeradvokaten
Kammeradvokatens pris for at kopierer simpel materialesamling : 10.003 kroner
Kammeradvokaten betales millioner og atter millioner af skatteyderne – men du må ikke vide for hvad
Kammeradvokatens gyldne voldgiftssag : Har – foreløbigt – scoret 6.3 millioner kroner
DR og Københavns Kommune kæmper om DR Byen : 3 millioner brændt af på advokater – foreløbigt
Blankocheck fra kommune til svinedyre advokater : Intet på skrift om milliondyr undersøgelse
Vær den første til at kommentere