Catalansk separatistleder og fodboldlegendes søster misbrugte Danmark til fupnummer : Var falsk ambassadør til gigantisk løn

Del artiklen her:

Carles Puigdemont er i disse dage på besøg i København. Det på trods af, at han sammen med Francesca Guardiola, søster til FC Barcelonas legende Pep Guardiola, tidligere har brugt den danske hovedstad som base for en falsk ambassade.

Carles Puigdemont Francesca Guardiola

Når talen de seneste måneder er faldet på de catalanske bestræbelser på at opnå selvstændighed fra Spanien, har fokus været på spørgsmålet om, hvorvidt der efter en folkeafstemning i efteråret reelt har været mulighed for, at der kunne skabes et uafhængigt Catalonien. Samt om Carles Puigdemont står foran at blive anholdt af dansk politi, mens han befinder sig i København i forbindelse med en række møder.

Det har omvendt også betydet, at fokus på andre områder af catalansk politisk er blevet skubbet i baggrunden. Blandt forholdene der i denne forbindelse er blevet forbigået i de danske medier, har eksempelvis været udpegelsen af Francesca Guardiola til at repræsentere Catalonien i Danmark. Selv om hendes officielle titel fra april 2017 og frem til efteråret samme år, hvilket også fremgår af hendes Linked-in-profil, var som repræsentant for den catalanske regering i Danmark, gjorde hun dog typisk brug af ”ambassadør” – specielt når hun var hjemme i Spanien.

Læs også : Grønlandsk toppolitiker scorer årsløn på 871.745,72 kroner – og tilbageviser myte

Her hævede søsteren til FC Barcelona-legenden Pep Guardialo ifølge de lokale medier en årsløn, som svarer til omkring 600.000 kroner, hvilket efter spanske forhold er i en lønklasse, som for en embedsmand på dette niveau, reelt kan sidestilles med en umulighed. Det skyldes blandt andet at den spanske regeringschef, Mariano Rajoy, tjener omkring 80.000 kroner mindre, end hvad Francesca Guardiola kunne sætte ind på sin lønkonto, mens hun havde rang af ”ambassadør” i Danmark.

Læs også : Opfandt doktorgrad og lektortitel – og scorede millionkontrakt med Selvstyret

Overfor de lokale medier, har Francesca Guardiola fast slået på, at hun om ikke havde opnået en officiel anerkendelse fra den danske stat, så i hvert fald løbende holdt mange møder med ministre, andre danske toppolitikere og ledende embedsmænd.

Hvilket ifølge fodboldlegendes søster blandt andet skulle være sket ved, at hun var blevet officielt udpeget af den katalanske regering under ledelse af Carles Puigdemont.

Officiel udmelding fra den catalanske regering til Udenrigsministeriet og Francesca Guardiolas Linked-in-side

 

Kontakter kan tælles på to hænder hånd

En fremstilling der bedømt på aktindsigter Journalista.dk har opnået hos Udenrigsministeriet, langt fra fremstår som rigtige. For fodboldlegendens søster har tilsyneladende opnået sin efter spanske forhold voldsomme løn, uden reelt ikke at have nogle former for officielle kontakter med hverken danske politikere eller topembedsmænd.

Læs også : Selvstyret betalte for samtalebog med Lars-Emil Johansen – bevilget af hans egne ansatte

Hos Udenrigsministeriet har man nemlig kun konstateret, hvad man kunne kalde for indledende forsøg på kontakt mellem den catalanske repræsentation i København, der ud over Francesca Guardiola også synes at tælle minimum en fastansat dansk-talende catalaner, og så det officielle Danmark. I alt drejer det sig om 9 forskellige henvendelser, som blandt andet omhandlede muligheden for et møde mellem Francesca Guardiola og udenrigsminister Anders Samuelsen, hvilket dog blev afvist af Udenrigsministeriet.

Læs også : Forbrugsfest på public service-station : Millionlønninger hos KNR

På samme måde som hverken ministeriet eller politikere virkede specielt interesserede i at reagere, da den catalanske repræsentation henvendte sig i forbindelse med efterårets afstemning om uafhængighed fra Spanien.

Den catalanske repræsentation i København, er ikke vendt tilbage på Journalista.dks henvendelser.

Korrespondance mellem den catalanske udsending og Udenrigsministeriet

Del artiklen her:




1 Comment

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*