Direktør i årtier for konkursramt multikulturel tv- og radiostation: Vi har aldrig haft en leder

Foto : Kasper Junge Rørbye Wester
Del artiklen her:

På trods af at Rui Monteiro i årtier har kaldt sig for og optrådt som daglige leder af Aarhus Global Media, fralægger han sig kort før mediehusets konkurs ethvert ledelsesansvar – og kræver betaling fra Lønmodtagernes Garantifond, hvilket man som udgangspunkt ikke er berettiget til efter at have indtaget en direktørrolle.

I morgen træder skifteretten sammen i Aarhus, for at behandle kursusbegæringer rettet mod Aarhus Global Media og dets mange foreninger centreret omkring Rui Monteiro og hans datter Franciska Faria Monteiro.

En konkursbegæring der kommer i forlængelse af måneders kaos i mediehuset, som i høj grad har været kendt for at producere udsendelser til beboere i og omkring Gjellerupparken med begrænsede danskkundskaber.

Det efter at medarbejdernes sidste lønudbetalinger kom omkring påske, kort efter Aarhus Global Media havde fået inddraget sine sendetilladelser og medfølgende statstilskud i millionklassen.

Blandt dem der har indgivet konkursbegæringer mod Aarhus Global Media er Rui Monteiro, der i første omgang har opgjort sit krav til 58.000 kroner – svarende til to måneders løn.

En fremgangsmåde der typisk bruges i forbindelse med, at der efterfølgende rettes krav mod Lønmodtagernes Garantifond – for herfra at få udbetalt manglende løn og normalt også betaling i opsigelsesperioden.

En opsigelsesperiode der i Rui Monteiros tilfælde må anses for at være særdeles lang, da han har været ansat hos Aarhus Global Media i årtier.

Men hvad Rui Monteiro præcist har lavet og hvilken stillingsbetegnelse har han, synes dog ikke nødvendigvis at være noget, han ønsker at oplyse om. Overfor Journalista.dk fortæller han således, at han aldrig har haft andet ledelsesansvar end det journalistiske på Aarhus Global Media.

Det på trods af, at han på sine sociale medier omtaler sig selv som CEO – altså administrerende direktør.

Uanset at det er Rui Monteiro der omtaler sig selv som sådan, nægter han telefonisk overfor os, at dette skulle være tilfældet. Endda på trods af, at han også internt på Aarhus Global Media har fremstået som dets daglige leder.

En nægtelse af at ledelsesansvar, som potentielt har en positiv økonomisk konsekvens for Rui Monteiro. For skulle han i strid med sine egne oplysninger blive anset for alene at have været traditionelt ansat, sikrer han sig derved op mod et års lønudbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond.

Hvilket han ikke kan se frem til, hvis han vurderes til at have været egentlig leder af Aarhus Global Media.

 

Andre artikler om Aarhus Global Media

Kort før konkurs: Dyrt udstyr fjernet fra multikulturelt mediehus – flyttet hjem til chefen

Statsfinansieret multikulturelt mediehus tæt på konkurs: Indkaldt til møde i skifteretten

Kaos på multikulturel radio- og tv-station: Udbetaler ikke løn – og påstår at være gået konkurs

Reaktionstid på 3½ år : Multikulturelle radio- og tv-stationer frataget millionstøtte og sendetilladelser

Multikulturel tv- og radiostation gjorde brug af falsk identitet – men beholder alligevel kæmpe statstilskud

Næsten ingen medlemmer, brug af afdøds identitet og samme fejl i ansøgninger : Far og hjemmeboende datters multikulturettelle tv- og radio-stationer scorer alligevel millioner i statstilskud

Radio- og TV-Nævnet : Vi undersøger hvordan vi kunne skrive frem og tilbage med afdøde

Multikulturelle radio- og tv-stationer politianmeldt – efter at have udgivet sig for at være død mand

Erfaren tv-mand opdagede falske navne i ansøgninger om sendetilladelser og milliontilskud : Radio- og TV-Nævnet må inddrage licenserne – men nævnet nægter

Opdigtede og døde personer tildelt sendetilladelser og millioner i statstilskud : Radiostationer slap alligevel med advarsel

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*