Lige så hurtig det private advokatfirma Kammeradvokaten har været til at sende fakturaer til offentlige myndigheder i forbindelse med det skandaleramte it-system til vurdering af ejendomsværdier, lige så lidt har det lyst til at tale om, hvad skatteyderne præcist har betalt for.
Så stor lyder regningen på fra Kammeradvokaten, der også kendes under navnet Advokatfirmaet Poul Schmith, til de offentlige myndigheder, som stod for udarbejdelsen af it-systemet anvendt til de udskældte ejendomsvurderinger.
Hvilket blandt andet vil sige Vurderingsstyrelsen.
Men hvad det præcist er Kammeradvokatens folk har brugt tusindvis af timer på at vurdere, henstår noget i det uvisse.
På Journalista.dks forespørgsel lyder det alene i en email, at firmaets kommunikationsafdeling henviser til de offentlige myndigheder, der har købt ydelserne. Omvendt lyder det fra eksempelvis Vurderingsstyrelsen, at det er advokaterne der skal spørges.
Eller sagt på en anden måde, så synes både Kammeradvokaten og eksempelvis Vurderingsstyrelsen at have lagt et røgslør ud over, hvad det er skatteyderne faktisk har betalt for.
Kammeradvokaten er dog langt fra det private selskab, som har tjent mest på ejendomsvurderingssystemet. Således overgås advokaterne klart af it-firmaer, der for fleres vedkommende har tjent over eller lige omkring 400 millioner kroner.
Andre artikler om Kammeradvokaten
Kammeradvokatens pris for at kopierer simpel materialesamling : 10.003 kroner
Kammeradvokaten betales millioner og atter millioner af skatteyderne – men du må ikke vide for hvad
Kammeradvokatens gyldne voldgiftssag : Har – foreløbigt – scoret 6.3 millioner kroner
Vær den første til at kommentere