Pris per Christian Fuhlendorff-podcast om fængselsbetjente : 100.000 kroner

Pressefoto af Christian Fuhlendorff
Del artiklen her:

Pengene sidder løst hos Kriminalforsorgen, når det handler om at hyre kendisser til at stå for produktionen af podcasts – uanset om de har den ønskede effekt i forhold til at rekruttere nye fængselsbetjente.

Hos Kriminalforsorgen blinker advarselslamperne i dén grad i øjeblikket, når det handler om antallet af fængselsbetjente. For ifølge udtalelser fra forsorgen og dens politiske chef, justitsminister Peter Hummelgaard, overfor statsmediet TV2 tidligere på året, er risikoen at der vil mangle 1.000 i 2025, hvis ikke den nuværende udvikling vender.

Et af de helt store initiativer fra Kriminalforsorgen i forhold til rekruttering af nye rekrutter til at starte på uddannelsen til fængselsbetjent er podcasts, som der de seneste år er blevet brugt millionbeløb på. Ikke kun i forhold til selve produktionerne, men også efterfølgende, når de har skullet promoveres.

Læs også : Kriminalforsorgen bruger 1.281.250 kroner på podcast – men nægter at fortælle hvad pengene er gået til

Således har Journalista.dk tidligere kunnet afslører, at det medførte en millionregning, da Kriminalforsorgen i 2020 iværksatte en større markedsføringskampagne på landsdækkende kommercielle radiostationer. Det af podcastserien ”En verden indenfor”, hvor en journalist besøgte indsatte i landets fængsler – og samtidig talte med medarbejdere fra Kriminalforsorgen.

 

Pris for produktion af hvert enkelt podcastafsnit : 100.000 kroner

Uanset at effekten af podcastserien synes at have været begrænset, promoverer Kriminalforsorgen aktuelt et på mange måder lignende produkt. Denne gang er det komikeren Christian Fuhlendorff, som i podcastformat har besøgte et fængsel, for også her at tale med de indsatte samt fængselsbetjente og andre ansatte hos Kriminalforsorgen.

Læs også : Kriminalforsorgen fyrer den af til Folkemødet : Lejer sommerhuse for over 110.000 kroner

Men hvad det præcist har kostet skatteyderne at få Christian Fuhlendorff til at lave en opfølger til ”En verden indenfor”, har dog langt fra været simpelt at få oplyst fra Kriminalforsorgen. Det synes dog at ligge fast, at regningen foreløbigt er løbet op i omkring 1.8 millioner kroner. Årsagen til at det ikke umiddelbart er muligt præcist at fastsætte beløbet er, at Kriminalforsorgen er gået meget langt i bestræbelserne på at undgå, at offentligheden skal have adgang til oplysningerne.

Læs også : Brænder 1.1 million af på computerspil: Kriminalforsorgen med gigantisk reklamebudget – hvis størrelse forsøges holdt skjult

Blandt andet i forhold til, hvad selve produktionen af Christian Fuhlendorffs podcasts står i – og hvad PR-omkostningerne efterfølgende er løbet op i. Det synes dog at ligge fast, at udgiften for selve produktionen af podcastserien bestående af fem afsnit ifølge aktindsigter udleveret af Kriminalforsorgen til Journalista.dk, lyder på 401.625 kroner.

Læs også : Kriminelforsorgen : Ligeglad med Ombudsmanden – i sag om millionudgifter til podcasts

Et beløb der fremstår eksklusiv moms, hvorfor produktionsomkostningerne af de fem podcasts, har stået skatteyderne i 100.000 kroner per styk, når der sker medregning af den offentlige afgift.

Oversigt over udgifter for Kriminalforsorgen i forbindelse med selve Christian Fuhlendorffs podcastproduktion
Oversigt over udgifter for Kriminalforsorgen i forbindelse med selve Christian Fuhlendorffs podcastproduktion

Del artiklen her:




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*