Næsten ingen medlemmer, brug af afdøds identitet og samme fejl i ansøgninger : Far og hjemmeboende datters multikulturettelle tv- og radio-stationer scorer alligevel millioner i statstilskud

Del artiklen her:

Det kan være en særdeles fornuftig forretning af drive såkaldte ikke-kommercielle radio- og tv-stationer, hvis man som den aarhusianske Monteiro-familie sidder tungt på magten i en byge af statsfinansierede foreninger. Også selv om bestyrelsesmedlemmerne her leger stoleleg og den iøjnefaldende konstruktion har gjort, at andre er blevet nægtet sendetilladelser.

1980erne og 1990erne var på mange måder lokalradioernes guldalder, hvor enhver mindre provinsby med respekt for sig selv, havde mindst to lokalradioer, der typisk på trods af at være drevet af frivillige, havde meget høje lyttertal. På samme måde som også lokale tv-stationer på trods af ofte amatøragtige produktionsformer, havde stor bevågenhed.

Men siden er der sket meget indenfor medieverdenen, hvilket også har været tilfældet for de lokale radio- og tv-stationer. Således er efterhånden kun meget få af dem tilbage, hvilket endda er i form af egentlige virksomheder, der reelt har status af som minimum regionale stationer. Det drejer sig eksempelvis om ABC-Gruppen fra Randers, der ligesom flere stationer drevet af Jysk-Fynske Medier, sidder på en afgørende del af det jyske og fynske radiomarked. Det i form af blandt andet Classic FM, der efterhånden er blevet en landsdækkende kommerciel station med fokus på det mere modne publikum.

Læs også : Indvandrerradioens tilskudscirkus : Scorer millioner på byge af foreninger – anført af far, datter og hans medarbejdere

En af undtagelserne til at lokale radio- og tv-stationer ikke længere rigtigt er lokale, er gruppen af stationer knyttet til Aarhus Global Media. Et mediehus placeret i en forstad til Aarhus, hvor stationerne drives af en række foreninger, så de derved sikrer sig et årligt milliontilskud fra staten.

Foreningerne tilknyttet Aarhus Global Medias oplysninger om bestyrelsesmedlemmer

 

5 foreninger sikrer årligt tilskud på lige under 3 millioner kroner

Blandt stationerne der udsendes fra Aarhus Global Media, som også kendes under navnet Interkulturel Mediehus Aarhus, er Gjellerup Radio og TV og ITV. Stationer der begge har det til fælles, at de i høj grad henvender sig til indvandrere i og omkring Gellerupparken.

Læs også : Radio- og TV-Nævnet : Vi undersøger hvordan vi kunne skrive frem og tilbage med afdøde

I alt drejer det sig om 5 foreninger, som i 2021 har sikret sig et årligt offentligt tilskud til sin drift på lige under 3 millioner kroner. Det skyldes at mens lokale ikke-kommercielle radiostationer modtager et årligt driftstilskud på 136.275 kroner, kan tv-stationerne se 783.243 kroner gå ind på kontoen. For det beløb har de omvendt bundet sig til, at de ikke må udsende reklamer, skal producere lokalt indhold og samtidig drives via traditionelle almennyttige foreninger.

Sidstnævnte forudsætning er opstillet for at undgå, at der bliver tale om egentlig kommerciel drift, hvor en sluttet personkreds driver virksomheder under påskud af at være en traditionel frivillig forening, hvor alle kan melde sig ind.

Læs også : Opdigtede og døde personer tildelt sendetilladelser og millioner i statstilskud : Radiostationer slap alligevel med advarsel

Men hos Aarhus Lokalradio og TV, BURT, Gjellerup Radio og TV, ITV og Radio Bazar, der alle drives fra Aarhus Global Medias lokaler, synes man dog at have fortolket foreningskravet noget alternativt. Således har hver af de fem foreningers bestyrelser tre medlemmer, men det er stort set de samme, der er medlemmer af alle bestyrelserne.

Svar fra Franciska Monteiro på vegne af tre forskellige ikke-kommercielle radiostationer

 

Stoleleg i foreningers bestyrelser

Således har alle bestyrelserne til sammen kun i alt seks forskellige bestyrelsesmedlemmer, hvilket i høj grad skyldes at Rui Monteiro og hans datter Franciska Monteiro, der ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Slots- og Kulturstyrelsen står opført som hjemmeboende, hver har to formandsposter. Mens Rui Monteiro er formand for ITV og Radio Bazar, sidder datteren for bordenden, når der afholdes bestyrelsesmøder hos Gellerup Radio og TV samt BURT.

Læs også : Lokal ildsjæl : Loud-bagmænd holdt ikke hvad de lovede – alligevel fik de os lukket

De resterende bestyrelsesmedlemmer har alle samtidig en så åbenlys forbindelse til Monteiro-familien, at det må anses for iøjnefaldende. Således er en meget nær kvindelig bekendt til Rui Monteiro kasserer i to af foreningerne, mens Thomas Stenberg er formand for Aarhus Lokalradio og TV, mens han er næstformand i både ITV og Radio Bazar.

Læs også : Loud-bagmænd handler med sig selv for millioner af skattekroner – så tæt forbundne er de

Dermed sidder Thomas Stenberg i tre bestyrelser sammen med sin chef, da han fremgik som ansat hos Aarhus Global Media, hvor Rui Monteiro har rang af direktør, mens firmaets hjemmeside eksisterede. Det ophørte den reelt med at gøre omkring det tidspunkt sidste år, hvor Journalista.dk for første gang begyndte at skrive om den særprægede struktur. Det samme gjorde sig også gældende for Daniel Goldman, der er næstformand for BURT og kasserer i Gellerup Radio og TV.

Det sidste medlem af bestyrelserne er Kevin Malfet, der er næstformand for Aarhus Lokalradio og TV og Gjellerup Radio og TV. På sin Facebook-profil oplyser han, at han arbejder for BURT, hvor han dog ikke er at finde i bestyrelsen.

Samme indtægter og identiske fejl i oplysninger til Slots- og Kulturstyrelsen – og brug af falske identiteter

Hvor tæt kontakten er mellem de forskellige ellers erklærede selvstændige foreninger, kan samtidig læses ud af den korrespondance, som flere af dem havde med Slots- og Kulturstyrelsen sidste efterår. Det i forbindelse med, at foreningerne under Aarhus Global Media ansøgte om deres årlige driftstilskud. Her i oplyste de alle samstemmende, at de havde 1.200 kroner i årlige kontingentindbetalinger fra et ikke nærmere oplyst antal medlemmer.

Læs også : Radio Louds bagmænd scorer millioner i statsstøtte på radioer uden studier, samsendinger og tv-forening med base på deres kommercielle radiostation

I ansøgningerne for at modtage offentlige tilskud var flere af foreningerne kommet til at skrive et forkert timeantal på i forhold til, hvor ofte de går i luften. Et forhold en administrativ medarbejder ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos styrelsen påtalte overfor foreningerne, hvor efter der kom et samlet svar fra Franciska Monteiro.

Læs også : Driver radio fra jordbærplantage og har studie i mobilmast : Loud-brødre scorer 500.000 kroner om året i tilskud til natradioer uden programplaner

Her i skrev hun blandt andet :

– Nu har jeg undersøgt sagen og snakket med min far (Rui Monteiro), som tidligere var formand for Gjellerup Radio. Han husker at der var problemer med sendetilladelsen i 2017, han husker ikke præcis hvorfor, men han har gemt de dokumenter som han fik fra Kulturstyrelsen.

På trods af at Franciska Monteiro svarede enslydende også for foreninger hun ikke sad i bestyrelsen for, var det dog ikke noget, der medførte yderligere spørgsmål fra Slots- og Kulturstyrelsen. På samme måde som det heller ikke fik nogle konsekvenser for tilskuddene til foreningerne knyttet til Aarhus Global Media, at Rui Monteiro er blevet afsløret i at gøre brug af identiteten til et bestyrelsesmedlem, selv om denne var afgået ved døden. Således valgte man blot fra Radio- og TV-Nævnets side at tildele en advarsel til foreningerne, som efterfølgende beholdt sit store statstilskud.

Velkendt fremgangsmåde også hos Radio Diablo – som kostede andre muligheden for sendetilladelser

Fremgangsmåden med at opbygge et helt netværk af ikke-kommercielle stationer knyttet til en erhvervsvirksomhed, er langt fra noget særsyn i det danske mediebillede. Således kendes fremgangsmåden både fra ABC-gruppen i Randers og fra Radio Diablo på Sydfyn, hvor man i dén grad må siges at have sat tingene i system.

Læs også : Loud-chef kontaktede kritikers kunde : Hun forsøgte at få mig fyret med usande påstande

Således har Journalista.dk tidligere dokumenteret, at det reelt er de samme personer, der sidder i bestyrelserne i de ikke-kommercielle stationer, der er knyttet til Radio Diablo, der finansieres via reklameindtægter. På samme måde som de ikke-kommercielle stationer har været så tæt forbundne, at samme udsendelser er blevet sendt på forskellige stationer – selv om disse officielt skulle være selvstændige enheder. Samarbejdet mellem Radio Diablo og de ikke-kommercielle stationer har endda været så markant, at medarbejdere fra Radio Diablo fast optræder i udsendelser, der bringes på de ikke-kommercielle stationer.

Læs også : Louds ledelse : Hævntogt mod kritiker, konkurser og pumpede cv-er – men ansættelser af familiemedlemmer og gode venner

Også hos ABC-gruppen i Randers, der blandt andet driver de kommercielle stationer Radio ABC og Radio Alfa, kendes fremgangsmåden med, at ansatte på de kommercielle stationer sidder i bestyrelserne for de ikke-kommercielle stationer. Vel og mærke ikke-kommercielle stationer, som kun i begrænset omfang synes at råde over egne studier – hvilket også er en problemstilling, der kendes fra de ikke-kommercielle stationer knyttet til Radio Diablo.

Det er dog ikke kun i forhold til opnåelsen af offentlige tilskud, at fremgangsmåden for specielt Aarhus Global Media og Radio Diablo må anses for iøjnefaldende. Således har de begge været i stand til at holde andre fra at opnå sendetilladelser, hvilket har drejet sig om den fynske lokalstation Radio 2000. Det på trods af, at der her var tale om en station, der havde en egentlig egenproduktion – og havde en fast lytterskare. Ligesom de mange foreninger ledet af Monteiro-familien også har gjort, at erfarne aarhusianske tv-folk er blevet udelukket fra at kunne gå i luften.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*