Loud-direktør med pumpet CV : Påstod at have arbejdet for nedlagt universitet

Del artiklen her:

Selv om universitetet ikke har eksisteret siden 1998 og tilknytningen alene var frivillig og af særdeles kortvarig karakter, omtaler Radio Louds administrerende direktør det som en egentlig ansættelse – og vigtig for hans erhvervserfaring.

juristkontoret

Da Radio Loud for første gang gik i luften den 1. april var den udtalte ambition, at man hurtigt ville få 100.000 ugentlige lyttere. Det med udgangspunkt i en målgruppe af unge op til 32 år, som den statsfinansierede radiostation ville nå ud til blandt andet med udsendelser fra kollegiekøkkener, hvor beboerne uden manuskript taler om løst og fast, mens samtalerne bliver optaget og efterfølgende udsendt uredigeret.

Men som lyttermålingerne fra Kantar Radio-Meter fast har vist siden den 1. april, har Radio Loud dog langt fra været bare i nærheden af at kunne indfri sin målsætning. Således har målinger flere gange vist, at stationen med et årligt statstilskud på over 60 millioner kroner, slet ikke har haft nogle lyttere i sin målgruppe. De få lyttere der trods alt har stillet ind på DAB-stationen, har omvendt været i en aldersgruppe, som bedst kan beskrives som forældre og bedsteforældre til de unge, Radio Loud defineres som sin målgruppe.

Læs også : Loud-bagmænd kommet under skærpet tilsyn af Radio- og TV-Nævnet : Undersøges for brud på reglerne om egenproduktion

Selv om succeen har været til at overskue, har Radio Loud alligevel bygget en stor administrativ organisation op. Således har man hele to direktører, hvor Finn Høffner indtager posten som administrerende direktør, mens Ann Lykke Davidsen har titel af kanaldirektør.

Email fra Syddansk Universitet til Finn Høffner

 

Finn Høffner : Jeg har arbejdet med udenlandske unge fra Odense Universitet

I modsætning til Ann Lykke Davidsen, der har flere ophold bag sig på Danmarks Radio og er blandt fortalerne for den såkaldte konstruktive journalistik, er Finn Høffner hentet udenfor medieverdenen. Således har han sammen med sin kone tidligere drevet McDonalds-restauranter på Sydfyn, ligesom han er aktiv i det frivillige foreningsliv i Svendborg. Forhold han kom ind på i en udgave af udsendelsen Kulturmagasinet på Sydfyn TV, som er en del af de mange såkaldt ikke-kommercielle stationer tilknyttet den reklamefinansierede Radio Diablo.

Læs også : Loud-medejer leverer ikke lovede udsendelser på sin statsfinansierede tv-station – og offentliggør ikke lovpligtige oplysninger

I udsendelsen lægger Finn Høffner i høj grad vægt på, at han efterfølgende har været tilknyttet det, han omtaler som Odense Universitet. Det på trods af at Odense Universitet ikke har eksisteret som en selvstændig institution siden 1998, hvor fynboerne blev en del af Syddansk Universitet.

Læs også : Loud-bagmænd handler med sig selv for millioner af skattekroner – så tæt forbundne er de

I udsendelsen siger Finn Høffner blandt andet :

– Jeg har arbejdet i en periode lidt med Odense Universitet, hvor jeg var sådan en mentor, et bindeled, med internationale studerende inden de var færdige – og hvordan får vi dem ud i erhvervslivet og hvordan jeg via mit netværk, kunne hjælpe dem med at få job.

Syddansk Universitets beskrivelse af mentorrollen

 

Syddansk Universitet : Det drejede sig om 6 timers frivilligt arbejde

Men fra Syddansk Universitet lyder meldingen i forbindelse med en aktindsigt dog, at Finn Høffner aldrig har modtaget betaling fra uddannelsesinstitutionen. I stedet var der tale om, at han var tilknyttet et frivilligt mentorprojekt, som alene indeholdt nogle få møder mellem ham og én udenlandsk studerende. Møder som ifølge en email sendt fra Syddansk Universitet til Finn Høffner den 6. januar 2014 var af særdeles frivillig og kortvarig karakter.

Læs også : Radio Louds bagmænd scorer millioner i statsstøtte på radioer uden studier, samsendinger og tv-forening med base på deres kommercielle radiostation

Således skriver universitetet blandt andet :

– Jeg vedhæfter lige vores mentor/mentee guide, hvor du kan læse mere om mentorforløbet. Der er lagt op til 4 møder i alt.

Læs også : Driver radio fra jordbærplantage og har studie i mobilmast : Loud-brødre scorer 500.000 kroner om året i tilskud til natradioer uden programplaner

Finn Høffner er ikke vendt tilbage på Journalista.dks henvendelser, hvilket heller ikke er tilfældet for Radio Louds presseafdeling. Ingen af parterne har således eksempelvis ønsket at svare på, hvorfor Finn Høffner omtaler få timers deltagelse i et frivilligt projekt som noget, der kunne sidestilles med et arbejde for et universitet med et helt andet navn end det, han oplyser i udsendelsen på Sydfyn TV.

Læs også : Overholdt ikke sin sendetilladelse : Radio Loud-bagmand sendte ikke lovet taleradio

Læs også : Radio Loud i varemærkesag : Beskyldes for at have registreret sit navn efter henvendelse om krænkelse

Læs også : Radio Louds Instagram-profil pumpet op med falske følgere – men stationen nægter at have betalt fattige brasilianske børn

Læs også : Loud-bagmænd plagierer igen og igen – men går selv hårdt til angreb på enhver de mener minimalt krænker deres egne rettigheder

Læs også : Chefredaktør : Loud-bagmænds plagiater er tyveri

Del artiklen her:




2 Comments

  1. Disse idioter har kun én til i hovedet:
    Kan man fuppe sig til folks penge, skal skal man fuppe.
    Men, hva..DR er jo også én stor fup-fabrik.
    Når det regner på præsten – drypper det jo på degnen.

  2. “Hvem fortæller ikke sandheden? – Ingen fortæller sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden. Hvorfor skulle vi dog ellers have en så lang frase indlagt i vores grundlov og retssyetem, hvis det ikke gav muligheden for at lyve?” Citat Julius Henry Marx

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*