Advokaten bag DRs advokatundersøgelse er blevet sagsøgt for en lignende rapport, fordi dens konklusioner og fremgangsmåde anses for at stride mod normerne, der gælder for advokater – efter hun har tabt sager både i Advokatnævnet og hos Datatilsynet.
1 million kroner.
Så stor lyder i runde tal regningen, som Danmarks Radio har pålagt skatteyderne at betale i forhold til en erstatning, der er blevet udbetalt til Gordon Alsing. Den faldt i forlængelse af en netop afgjort voldgiftssag hvor der skulle tages stilling til, om afskedigelsen af den tidligere leder for kor og orkester hos DRs Pigekor, havde været berettiget.
Afskeden med Gordon Alsing kom i forlængelse af en advokatundersøgelse om MeToo-forhold, der blev udført af Yvonne Frederiksen fra Advokatfirmaet Norrbom Vinding. En undersøgelse som hun sammen med resten af sit firma tog sig særdeles godt betalt for, da udgifterne til undersøgelserne af de op til 50 år gamle sager, stod skatteyderne i 9.163.906 kroner. Advokatundersøgelsen fra Yvonne Frederiksen og Norrbom Vinding gav blandt andet DR det juridiske rygstød som statsmediet anså for nødvendigt, til at kunne skille sig af med Gordon Alsing.
Hvilket altså nu er blevet underkendt af en voldgiftsret.
Det er langt fra første gang, at advokatundersøgelser fra Yvonne Frederiksen og Norrbom Vinding har vist sig at være særdeles problematiske for dem, de er udarbejdet for. Det var også tilfældet for gennemgangen, som advokaten stod bag for TV2 – og som førte til fjernelsen af nyhedsværterne Jes Dorph-Petersen og Jens Gaardbo fra skærmen.
Således måtte TV2 sammen med Norrbom Vinding efterfølgende indkassere et nederlag hos Datatilsynet efter det fastslog, at statsmediet og advokatfirmaet havde overtrådt en række basale retssikkerhedskrav. Ligesom Yvonne Frederiksen i 2021 blev idømt en bøde på 20.000 kroner af Advokatnævnet, fordi hun havde tilsidesat god advokatskik i Jes Dorph-Petersen-sagen.
Efterfølgende har Jes Dorph-Petersen stævnet Yvonne Frederiksen, fordi hun efter hans mening ikke inddrog afgørende forhold, der talte til hans fordel. Det blandt andet i forhold til, at advokaten skulle have fejlciteret et centralt vidne – hvilket hun overfor Journalista.dk har nægtet at forklare, hvordan overhovedet kunne ske.
Andre artikler om Advokatfirmaet Norrbom Vinding
TV2s advokat fejlciterede vidne i Jes Dorph-sag : Nu nægter hun at forklare hvorfor
Andre artikler om Danmarks Radio
I dag fyrer DR fodfolk på stribe : Har i stedet ansat endnu en chef – til millionløn
DR under retssag : Vi har ingen særlige forpligtelser til at beskytte deltagerne i vores programmer
Vild lønfest på DR : Nu tjener også chefer over 1 million kroner om året
Scorer gyldent håndtryk på 1.6 millioner kroner – efter ét års ansættelse hos DR
Vær den første til at kommentere