Loud lovede lytterne Sebastian Dorset – ansatte i stedet klejnsmed med minimal stand-up-erfaring

Billede fremsendt af Radio Loud fra optræden af Jonas Vesterbøg på Comedy Zoo i København i 2009
Del artiklen her:

Alligevel mener Radio Loud at stationens ansvarlige for satire har et cv, der er fuldt på højde med Sebastian Dorsets.

juristkontoret

Da Radio Loud tilbage i efteråret indsendte sin ansøgning til en nyoprettet DAB-kanal, vakte det opsigt, at Sebastian Dorset stod opført som et af de navne, den på daværende tidspunkt potentielle taleradio ville ansætte, hvis udbuddet blev vundet. Det først og fremmest fordi Sebastian Dorset var en af de få på Radio Louds liste over potentielle medarbejdere, som offentligt bekræftede, at han var blevet kontaktet af folkene bag stationen, der gik i luften for første gang den 1. april.

Det i forbindelse med at han skulle være bagmanden på et af de områder, hvor Radio Loud ville tage kampen op med konkurrenten Radio 24syv, som også bød ind på DAB-kanalen – nemlig satiren. I forbindelse med offentliggørelsen af Radio Louds ansøgning, gik Sebastian Dorset i medierne og fortalte om et på mange måder kaotisk forløb, hvor han kort før ansøgningsfristens udløb, var blevet kontaktet af Radio Loud, som har sit udgangspunkt omkring den fynske lokalradio Radio Diablo. Således fortalte Dorset blandt andet, at det var gået meget stærkt, da han sagde ja til at stå opført på Radio Louds ansøgning.

Læs også : Loud-bagmænd handler med sig selv for millioner af skattekroner – så tæt forbundne er de

En tilstedeværelse der dog langt fra må anses for at have været ligegyldig, da Sebastian Dorset på mange måder fremstod som manden, der kunne tage kampen op mod Radio 24syv. Det efter at stationen de seneste år, har haft en lang række succeer indenfor satire og andre former for comedy.

Del af Jonas Vesterbøgs offentlige Linked-IN-profil

 

Dorset som garant for comedy på Radio 24syv-niveau

Derfor var det også vigtigt for Radio Loud at slå på, at man med Sebastian Dorset havde sikret sig en profil, hvis cv var mindst på linje med, hvad profilerne på Radio 24syv kunne fremvise. Ikke kun da den journalistuddannede Sebastian Dorset har årtiers erfaring som et kendt navn på den danske stand-up-scene, men også fordi han i en årrække har været med til at udvikle, skrive og producere en række store comedy-succeer.

Læs også : Radio Louds bagmænd scorer millioner i statsstøtte på radioer uden studier, samsendinger og tv-forening med base på deres kommercielle radiostation

Samarbejdet mellem Sebastian Dorset og Radio Loud blev dog kortvarigt, da han i februar meldte ud, at han ikke længere var en del af projektet. I et Facebook-opslag forklarede han det blandt andet på denne måde :

– Min idé var at lade en masse forskellige få chancen for at afprøve et univers eller en figur eller bare en dum idé, og se hvad der så voksede eller smeltede sammen til noget, der med tiden kunne fylde en hel time, for det er ved din foretrukne guddom ikke noget, man bare lige sætter sig ned og taler frem på en weekend på et kursuscenter.

Læs også : Driver radio fra jordbærplantage og har studie i mobilmast : Loud-brødre scorer 500.000 kroner om året i tilskud til natradioer uden programplaner

Da Radio Loud for første gang gik i luften den 1. april, var det derfor ikke Sebastian Dorset, der var bagmand for satiren på Radio Loud. Den stilling var i stedet gået til Jonas Vesterbøg, der ifølge hans åbne Linked-IN-profil indtil da, senest havde været beskæftiget med eksempelvis at udvikle quizzer til Arbejdernes Landsbank via sin ansættelse hos produktionsselskabet Doceye.

Billeder fremsendt af Radio Loud til dokumentation af Jonas Vesterbøgs erfaringer med stand-up-comedy

 

Dorsets substitut : Uddannet klejnsmed – og erfaring fra TV Avisen for dyr

I modsætning til Sebastian Dorset er Jonas Vesterbøg ikke uddannet journalist, men i stedet klejnsmed. Men der hører forskellene på de tos cv dog langt fra op, da Vesterbøg langt fra heller må anses for at være i besiddelse af samme type erfaring, som Sebastian Dorset har opbygget med satire og comedy.

Læs også : Loud-direktør gik konkurs : Sendte blot regningen videre til skatteyderne – på trods af millionløn

Først og fremmest fordi Jonas Vesterbøg ifølge sin Linked-IN-profil hovedsageligt har fungeret som det, der fremstår som tilrettelægger og assistent på en række DR-udsendelser, hvilket eksempelvis drejer sig om Ramasjang-programmet ”TV Avisen for dyr”. Efter at have været en del af Danmarks Radios såkaldte talentprogram tilbage i 2010-2011 har Jonas Vesterbøg endvidere medvirket i en række radioprogrammer som vært på Danmarks Radio.

Læs også : Loud-direktør med pumpet CV : Påstod at have arbejdet for nedlagt universitet

Et andet væsentligt punkt hvor cv-erne for Jonas Vesterbøg og Sebastian Dorset adskiller sig væsentligt fra hinanden, er i forhold til deres erfaring med stand-up-comedy. For mens Sebastian Dorset siden midten af 00erne har tilkæmpet sig en fremtrædende plads på den danske stand-up-scene, er Jonas Vesterbøgs erfaring i denne forbindelse noget begrænset.

 

Loud : Vesterbøg og Dorsets cv-er direkte sammenlignelige

I forbindelse med Journalista.dks henvendelse til Radio Loud, har den statsfinansierede radiostation fremsendt to billeder af det, som synes at være dokumentation for, at Jonas Vesterbøg har gjort sig erfaringer med stand-up-comedy. Mens det ene er fra Comedy Zoo i København i 2009, synes det andet at være fra en optræden på Bremen Teater i 2018. Samtidig har Radio Loud fremsendt det, der fremstår som et gruppefoto, hvor Jonas Vesterbøg deltager sammen med andre fans af en kendt DR-vært.

Læs også : Lokal ildsjæl : Loud-bagmænd holdt ikke hvad de lovede – alligevel fik de os lukket

Ifølge det udvidede cv, har Jonas Vesterbøg alene erfaring fra i alt 4-5 comedy-optrædender indenfor de seneste 11 år. Ud over Comedy Zoo og Bremen, drejer det sig om deltagelse ved en såkaldt Live Satire på Smuk Fest og Stand-up Humor mod AIDS. Mens deltagelsen på Skanderborg Festivalen fandt sted 2015, daterer Jonas Vesterbøgs optræden mod AIDS sig tilbage til 2011.

Læs også : Loud får over 60 millioner i årligt statstilskud – men har kun 28 fastansatte medarbejdere til at producere radio døgnet rundt

Ifølge Radio Louds presseafdeling er der dog alligevel tale om, at Jonas Vesterbøgs cv er meget lig det, som Sebastian Dorset kan fremvise. Det oplyser stationens presseafdeling i en email til Journalista.dk :

– Det er ikke et krav, at Jonas Vesterbøgs CV kan sammenlignes med Dorsets. Og vi har aldrig lavet sammenligningen selv. Det gjorde en anonym memeprofil, hvilket fik Jonas til at gribe joken og selv skrive, at han åbenbart er den nye Sebastian. Når det er sagt, så kan hans CV faktisk langt hen ad vejen sammenlignes (med Sebastian Dorset, red.).

Læs også : Loud-bagmænd kommet under skærpet tilsyn af Radio- og TV-Nævnet : Undersøges for brud på reglerne om egenproduktion

Læs også : Loud-medejer leverer ikke lovede udsendelser på sin statsfinansierede tv-station – og offentliggør ikke lovpligtige oplysninger

Læs også : Overholdt ikke sin sendetilladelse : Radio Loud-bagmand sendte ikke lovet taleradio

Læs også : Radio Loud i varemærkesag : Beskyldes for at have registreret sit navn efter henvendelse om krænkelse

Læs også : Radio Louds Instagram-profil pumpet op med falske følgere – men stationen nægter at have betalt fattige brasilianske børn

Læs også : Loud-bagmænd plagierer igen og igen – men går selv hårdt til angreb på enhver de mener minimalt krænker deres egne rettigheder

Læs også : Chefredaktør : Loud-bagmænds plagiater er tyveri

Læs også : Natværter skulle arbejde gratis : Loud-direktør scorer selv millionløn på radiostation næsten uden lyttere

Del artiklen her:




2 Comments

  1. Hvad man dog ikke lover og fremviser for at score kassen. Stop statstilskud, fyr hele bundet og luk lortet!
    ALT for mange penge fosser non-stop ud af statskassen – penge der skulle komme borgerne til gode.

  2. Klejnsmede kan også være morsomme. Og journalister kedelige. Det centrale må være, at JV ikke er i nærheden af SD’s erfaring inden for satire. Jeg kan ikke se, der er et stort problem ud over forholdet til LOUDs ansøgning, der lover noget andet, end den kan holde. Det sker også andre steder, at realiteter indhenter ambitionerne, og man må justere forventninger. Ikke al kritik af LOUD er rimelig.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*