Indenfor væsentlige økonomiske spørgsmål synes der at være afgørende forskel på Radio Louds ansøgning og så den virkelighed, der ramte stationen omkring juletid.
Da det sidste efterår højest overraskende lykkedes for Radio Loud at vinde udbuddet af en ny DAB-kanal først og fremmest foran Radio 24syv, indgik en række forhold i Radio- og TV-Nævnets vurdering af, hvilken ansøgning der var den bedste. Et af elementerne nævnet inddrog i sin vurdering var den økonomi, som Radio Loud og Radio 24syv lagde frem.
Her lød det fra Radio Loud, at man ikke ville have nogle såkaldte finansielle omkostninger i de 4 år, som stationen forventes at eksisterer. Således var det ejerkredsen, der hovedsageligt udgøres af den fynske lokalstation Radio Diablo, der oplyste, at den selv ville stå for finansieringen med udgangspunkt i de 60 millioner skattekroner, der årligt følger med sendetilladelsen. Dermed ville hele tilskuddet gå til at producere radio og ikke bankerne, som kunne have tjent på renter og andre former for såkaldte finansielle omkostninger.
Læs også : Loud-bagmænd handler med sig selv for millioner af skattekroner – så tæt forbundne er de
Et forhold som ikke kun blev oplyst i forbindelse med indsendelsen af ansøgningen, men også da revisionsfirmaet KPMG udarbejdede en undersøgelse for Slots- og Kulturstyrelsen, som blev offentliggjort den 1. november 2019. Her i skriver revisorerne blandt andet om Kulturradio Danmark A/S, der er moderselskabet for Radio Loud :
– I forbindelse med gennemgangen af Kulturradio Danmark A/S’ budget, har vi ikke identificeret bankaftaler, hvori det fremgår at Kulturradio Danmark A/S skal betale renter af deres indestående likvide beholdninger.
Pantsat hele tilskuddet – på trods af løfter om ikke at optage lån
Men allerede på dette tidspunkt, var den økonomiske virkelighed ved at ramme Radio Loud, som havde et åbenlyst behov for at få hjælp fra banker og pengeinstitutter, for at være klar til at gå i luften fra 1. april i år.
Således skulle man blot frem til den 18. december, før Radio Louds bestyrelsesformand, Martin Brandt Larsen, kontaktede Radio- og TV-Nævnet, der hører under Kultur- og Slotsstyrelsen for at oplyse om den transportaftale, der var indgået mellem Kulturradio Danmark A/S og Spar Nord Bank :
– Til sikkerhed for prompte og skadesløs betaling af, hvad undertegnede af hvilken som helst grund måtte være eller blive Spar Nord Bank A/S skyldig, giver jeg/vi herved Spar Nord Bank A/S transport i mit/vores til enhver tid værende tilgodehavende hos Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K. Spar Nord Bank A/S er som følge af nærværende transport eneberettiget til at modtage og kvittere for betalinger på fordringen uden at være forpligtet til at dokumentere de krav transporten sikrer.
Den efterfølgende måned forklarede Martin Brandt Larsen overfor Radio- og TV-Nævnet, at der reelt var tale om en pantsætningen af det tilskud, skatteyderne hvert år tvinges til at betale til radiostationen uden lyttere :
– Situationen er den, at der jo som bekendt er et betragteligt behov for mellemfinansering i perioden fra 22. oktober 2019 til 1. april 2020. Spar Nord har stillet den nødvendige økonomi til rådighed for, at vi kan forberede radiodriften. Bankens krav har dog været at få sikkerhed i tilskudsbeløbet som udbetales den 1. april. Vi har derfor underskrevet et dokument, hvor vi meddeler banken transport i betalingen. Sikringsakten for banken er herefter at få beløbsbetaleren til at notere, at der er givet transport, eller som jeg forstår det, at ydelsen er blevet pantsat.
På Journalista.dk har vi spurgt Martin Brandt Larsen, hvad årsagen er til at Radio Loud har optaget meget store lån, når man tidligere har oplyst, at dette ikke ville blive tilfældet. Ligesom vi også har spurgt bestyrelsesformanden om, hvilke finansielle omkostninger lånet hos Spar Nord Bank vil medfører.
Men han er ikke vendt tilbage på henvendelserne.
Læs også : Økonomiske udfordringer på Loud : Har pantsat hele sit statstilskud på 60 millioner kroner om året
Læs også : Loud-direktør gik konkurs : Sendte blot regningen videre til skatteyderne – på trods af millionløn
Læs også : Loud-direktør med pumpet CV : Påstod at have arbejdet for nedlagt universitet
Læs også : Loud-direktør lukker ned : Nægter at tale om sit pumpede cv
Læs også : Lokal ildsjæl : Loud-bagmænd holdt ikke hvad de lovede – alligevel fik de os lukket
Læs også : Fiaskoen er total : Radio Louds lyttertal nu så lavt det ikke kan måles
Læs også : Loud lovede lytterne Sebastian Dorset – ansatte i stedet klejnsmed med minimal stand-up-erfaring
Læs også : Loud-medejer leverer ikke lovede udsendelser på sin statsfinansierede tv-station – og offentliggør ikke lovpligtige oplysninger
Læs også : Loud-bagmænds definition af egenproduktion : Klassisk musik der gentages igen og igen
Læs også : Overholdt ikke sin sendetilladelse : Radio Loud-bagmand sendte ikke lovet taleradio
Vær den første til at kommentere