Mens antallet af lyttere i Danmark er særdeles begrænset for Radio Loud, har den statsfinansierede station anderledes succes, når det handler om at få downloaded sine podcats. Vel og mærke i lande, hvor det er de færreste, der taler eller forstår dansk.
De helt store smil var fremme tidligere på ugen hos den skandaleombruste taleradio Radio Loud, efter at den statsfinansierede og reelt lytterløse station, præsenterede målinger af, hvor mange der havde downloaded stationens podcasts. Selv om der alene havde været tale om omkring 40.000 downloads, udtalte Ann Lykke Davidsen, Radio Louds kanaldirektør, til Journalistforbundets Fagblad, Journalisten, at antallet dokumenterede man var på rette vej.
Bag antallet af downloads fra stationen, der årligt modtager 60 millioner skattekroner, gemmer der sig dog en række iøjnefaldende forhold. Først og fremmest at en meget stor andel af stationens downloads, der opgøres af Dansk Podcast Index, synes at være kommet fra England og Spanien. Det på trods af at det er særdeles begrænset, hvor mange der i disse lande taler dansk.
Læs også : Loud-bagmænd handler med sig selv for millioner af skattekroner – så tæt forbundne er de
Forhold der fremgår af hjemmesiden Chartable.com, der gemmer og analyserer historikken for verdens podcast-hitlister. Her af fremgår nemlig, at Loud-programmet ”Limboskalaen” i uge 1 i år, nåede 35. pladsen i kategorien ”Entertainment News” i Storbritannien. ”Limboskalaen” er et program, hvor tre veninder hver uge taler om deres sabbatår – hvilket varer en time. På samme måde som udsendelsen også er kendetegnet ved, at den indeholder meget lidt musik.
Loud-program med få lyttere overhaler kendt radioudsendelse
”Limboskalaen” er ikke det eneste Loud-program, der har placeret sig på udenlandske hitlister over de mest aflyttede podcasts indenfor forskellige kategorier. Det drejer sig eksempelvis om det daglige program Udråb, der i uge 1 i 2021 hentede en 101. plads på den britiske opgørelse over de mest aflyttede podcats i kategorien ”News commentary”. Det i et felt af podcasts, der måske meget naturligt hovedsageligt udgives på engelsk supleret op med franske, tyske og spanske produktioner.
Men måske mest iøjnefaldende er den tilsyneladende succes, som podcasten ”TikTok-Manden” har opnået i Spanien. Ifølge Chartable lå udsendelsen i årets første uge placeret som nummer 46 på den spanske iTunes-liste, hvilket skete i ”True-crime”-kategorien. En antal downloads fra Spanien der har gjort, at beretningen om ”TikTok-manden” ifølge Dansk Podcast Index er stationens næst mest downloadede.
Placeringer til taleradioudsendelserne i form af podcasts der samtidig må anses for markante, fordi langt mere populære danske podcasts som BTs ”Det, vi taler om”, ligger placeret væsentligt under eksempelvis ”Limboskalaen” på internationale hitlister. Det på trods af at ”Limboskalaen” aktuelt kun kan fremvise 510 ugentlige podcast-afspilninger, mens ”Det, vi taler om” ligger på omkring de 135.000.
Radio Louds internationale podcastsucces står også i skærende kontrast til Danmarks anden statsfinansierede taleradio, R4dio, som kun kan fremvise meget lave placeringer på podcasthitlister i små lande som Luxembourg.
Tidligere et stort antal falske brasilianske følgere på Instagram
På Journalista.dk har vi spurgt Radio Loud hvad årsagen er til, at en tilsyneladende afgørende del af de downloads stationens programmer opnår, kommer fra engelsk- og spansktalende lande. På samme måde som vi også har spurgt Radio Loud om placeringerne på de internationale hitlister eksempelvis skyldes, at stationen med udgangspunkt omkring den fynske lokalradio Radio Diablo, ved en fejl har indrykket annoncer udenfor landets grænser, som spaniere og englændere er kommet til at klikke på.
Forkert placering af annoncer udenfor landets grænser der skal ses i sammenhæng med, at Radio Louds Instagram-profil har været fyldt op med falske følgere i form af brasilianske børn. På samme måde som Radio Loud også tidligere er blevet vurderet til at producere et af Danmarks tre bedste morgenprogrammer, hvilket skete i en konkurrence, hvor Loud selv var blandt de største sponsorer.
Læs også : Loud med omfattende revisorpåtegninger: Radio- og TV-Nævnet mærklægger årsagerne
Radio Loud er ikke vendt tilbage på vores henvendelser, hvilket dog er tilfældet for Danske Medier, der står bag Dansk Podcast Index. Herfra lyder meldingen, at man ikke i sine opgørelser skelner mellem, hvorfra downloads af podcasts sker – eksempelvis om Radio Louds programmer hovedsaligt er blevet downloaded af unge spaniere og englændere, efter at de har klikket på en annonce.
Læs også : Louds korrespondenter forsvinder en for en : Påstod at have seks – men har maksimalt tre
Læs også : Økonomiske udfordringer på Loud : Har pantsat hele sit statstilskud på 60 millioner kroner om året
Læs også : Lønfest på Loud : Redaktør scorer 558.250 kroner på at redigere ét program – hjemme fra privaten
Læs også : Loud-direktør gik konkurs : Sendte blot regningen videre til skatteyderne – på trods af millionløn
Læs også : Loud-chef kontaktede kritikers kunde : Hun forsøgte at få mig fyret med usande påstande
Læs også : Loud-direktør med pumpet CV : Påstod at have arbejdet for nedlagt universitet
Læs også : Loud-direktør lukker ned : Nægter at tale om sit pumpede cv
Læs også : Efter pres fra Journalista.dk : Berlingskes topchef krøb til korset – og oplyser købsprisen på Radio Loud
Læs også : Loud fjernet fra lyttermålinger : Har simpelthen for få lyttere
Læs også : Lokal ildsjæl : Loud-bagmænd holdt ikke hvad de lovede – alligevel fik de os lukket
Læs også : Fiaskoen er total : Radio Louds lyttertal nu så lavt det ikke kan måles
Læs også : Loud-bagmænd : Vi genudsender igen og igen for at score et større overskud
Læs også : Loud-medejer smider medarbejder under bussen : Hans skyld vi ikke overholdt reglerne
Læs også : Loud får over 60 millioner i årligt statstilskud – men har kun 28 fastansatte medarbejdere til at producere radio døgnet rundt
Læs også : Loud lovede lytterne Sebastian Dorset – ansatte i stedet klejnsmed med minimal stand-up-erfaring
Læs også : Loud-medejer leverer ikke lovede udsendelser på sin statsfinansierede tv-station – og offentliggør ikke lovpligtige oplysninger
Læs også : Loud-bagmænds definition af egenproduktion : Klassisk musik der gentages igen og igen
Læs også : Loud lancerer lovet journalistisk flagskib – når det engang passer ind
Læs også : Overholdt ikke sin sendetilladelse : Radio Loud-bagmand sendte ikke lovet taleradio
Spændende. Det minder om køb af falske følgere på Instagram og Twitter. Der er flere virksomheder, der sælger podcast plays og reviews til Spotify og Apple Podcast. Hvis det er tilfældet her, er den godt nok grum.