Det hører til sjældenhederne at en statsfinansieret radiostation går til modangreb på en kritiker, ved at kontakte hans kunde og fremsætte påstande, der nødvendigvis måtte føre til hans fyring, hvis de blev taget for givet. Men det var tilsyneladende, hvad Radio Louds kommunikationschef gjorde i efteråret.
Selv om Radio Loud hvert år modtager omkring 60 millioner kroner fra skatteyderne, har der i dén grad været langt mellem succeerne. Således har stationen med udgangspunkt omkring den fynske lokalradio Radio Diablo i perioder haft så lave lyttertal, at de slet ikke har kunnet måles. Forhold der har været med til at gøre, at Radio Loud løbende end ikke indgår i det såkaldte Radio Meter, der oplister de forskellige stationers popularitet.
Blandt stationens mest udtalte kritikere har været Silas Mikkelsen, efter at Radio Loud havde held til at få lukket en satireprofil, han havde oprettet i forhold til den skandaleombruste station. En lukning der omvendt har medført, at han de seneste måneder løbende har fulgt med i stationens programmer, såvel som måden hvor på Radio Loud lever op til sine forpligtelser i henhold til den tildelte sendetilladelse.
Læs også : Loud-bagmænd handler med sig selv for millioner af skattekroner – så tæt forbundne er de
Væsentlige årsager til, hvorfor han i efteråret blev tilknyttet Indblik.net, som Journalista.dk har skrevet en lang række artikler om Radio Loud sammen med, på freelancebasis :
– Da jeg kender kanalens programmer bedre end mange andre, indgik jeg en aftale med den daværende redaktion på Indblik om at gennemgå kravene i Louds sendetilladelsen.
Kommunikationschef vendte tilbage med svar til journalistisk direktør
I forbindelse med sit arbejde for Indblik.net, kontaktede Silas Mikkelsen sammen med mediets daværende ledelse Radio Loud, for at få en udtalelse omkring stationens udsendelser.
Men ifølge Silar Mikkelsen var det dog langt fra en traditionel form for tilbagemelding, Radio Loud kom med overfor Indblik.net :
– Efter at have bedt om udtalelse fra Louds chefredaktør Ann Lykke Davidsen, fik Indblik et opkald fra kommunikationschefen Anne Bennike, der ifølge et referat, jeg har modtaget på mail, fremsatte en lang række komplet udokumenterede påstande om grænseoverskridende handlinger, jeg skulle have foretaget mig i forbindelse med min satire. Blandt andet at jeg har hængt værter ud som nazister og offentliggjort folks adresser på nettet, ingen af delene passer.
Ifølge Silas Mikkelsen fortsatte samarbejdet dog alligevel med Indblik.net :
– Indblik havde heldigvis tillid til mig og bad Anne Bennike om at dokumentere anklagerne, hvorefter hun ændrede forklaring til, at jeg bare “tilhører en gruppe af internetkrigere”, der gør den slags.
Tavshed fra ellers erklæret højtråbende statsfinansieret radiostation
Silas Mikkelsen fortæller samtidig, at Radio Loud ifølge hans opfattelse har forsøgt at skabe problemer, som ikke fandtes :
– De opfinder en “gruppe”, som består af alle fra saglige kritikere til folk, der begår decideret ulovlig chikane, og forsøger at pålægge mig et kollektivt ansvar for den gruppe. Jeg tager med glæde ansvar for mine individuelle handlinger, men det er absurd at holde mig ansvarlig for ting, jeg ikke har gjort eller billiget, som hvis værter har fået lagt deres adresser ud på nettet eller de få tilfælde, hvor værter fra minoritetsgrupper har modtaget hadbeskeder.
På Journalista.dk har vi kontaktet Radio Loud for at høre, hvorfor Anne Bennike forsøgte at overtale Indblik.net, til ikke at gøre brug af Silas Mikkelsen. På samme måde som vi også har spurgt både stationens administrerende direktør og kommunikationschefen selv, hvorfor man i det hele taget på denne måde angriber en kritiker på hans levebrød.
Men den statsfinansierede station er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Det er den daværende ledelse for Indblik.net dog, som bekræfter Silas Mikkelsens beskrivelse af hændelsesforløbet.
Læs også : Loud med omfattende revisorpåtegninger: Radio- og TV-Nævnet mærklægger årsagerne
Læs også : Louds korrespondenter forsvinder en for en : Påstod at have seks – men har maksimalt tre
Læs også : Økonomiske udfordringer på Loud : Har pantsat hele sit statstilskud på 60 millioner kroner om året
Læs også : Lønfest på Loud : Redaktør scorer 558.250 kroner på at redigere ét program – hjemme fra privaten
Læs også : Loud-direktør gik konkurs : Sendte blot regningen videre til skatteyderne – på trods af millionløn
Læs også : Loud-direktør med pumpet CV : Påstod at have arbejdet for nedlagt universitet
Læs også : Loud-direktør lukker ned : Nægter at tale om sit pumpede cv
Læs også : Loud fjernet fra lyttermålinger : Har simpelthen for få lyttere
Læs også : Lokal ildsjæl : Loud-bagmænd holdt ikke hvad de lovede – alligevel fik de os lukket
Læs også : Fiaskoen er total : Radio Louds lyttertal nu så lavt det ikke kan måles
Læs også : Loud-bagmænd : Vi genudsender igen og igen for at score et større overskud
Læs også : Loud-medejer smider medarbejder under bussen : Hans skyld vi ikke overholdt reglerne
Læs også : Loud får over 60 millioner i årligt statstilskud – men har kun 28 fastansatte medarbejdere til at producere radio døgnet rundt
Læs også : Loud lovede lytterne Sebastian Dorset – ansatte i stedet klejnsmed med minimal stand-up-erfaring
Læs også : Loud-medejer leverer ikke lovede udsendelser på sin statsfinansierede tv-station – og offentliggør ikke lovpligtige oplysninger
Læs også : Loud-bagmænds definition af egenproduktion : Klassisk musik der gentages igen og igen
Læs også : Loud lancerer lovet journalistisk flagskib – når det engang passer ind
Læs også : Overholdt ikke sin sendetilladelse : Radio Loud-bagmand sendte ikke lovet taleradio
Læs også : Loud-bagmænd plagierer igen og igen – men går selv hårdt til angreb på enhver de mener minimalt krænker deres egne rettigheder
I dækker Loud godt. Det er rigtigt arbejde, men også skræmmende læsning.
Hvornår ophører Louds sendetilladelse? Det cirkus, som ingen har glæde af, må da snart ophøre. Folkene bag må have bedre ting at tage sig til end at producere radio ingen gider at lytte til på skatteborgernes regning.
Tænk sig, at Loud eksisterer på bekostning af 24syv. Jeg ved ikke om jeg skal græde eller le.